Galschiøt´s beskrivelse af hans kunstprojekter i året, der er gået:
Januar:
Vi startede året, med at afslutte et brag af indsamlingsudsalgetsudsalget, hvor vi skaffede 539.653 kr., der gjorde det muligt at færdigøre dialog og kunstprojektet ”Abrahams børn” med kæmpe skulpturen ”Fundamentalism”, som vi har arbejdet på i over 5 år.
Abrahams børn udstillingen havde åbningsfernisering d. 17 januar på Kunstcentret ”Silkeborg Bad”, og vi indtog kunstcentret med flere trucks, lastbiler og alle værkstedets og Kunstcentrets medarbejdere. Vi stillede hele udstillingen op på en uge, selv om vi måtte lægge de tons tunge skulpturelementer ned og på snedig vis køre dem igennem dørene ind i den smukke panoramasal, hvor de blev samlet. Se foto og info
En uge før projektet havde åbningsfernisering var der religiøs terror imod satire magasinet ”Charlie Hebdo” i Paris, så det var med lidt bange anelser, jeg drog til fernisering af projektet, der jo netop handlede om religiøs fundamentalisme. Det lokale politi, støttet af hjemmeværnet, bevogtede for en sikkerheds skyld området, og det blev en formidabel fernisering med over 700 gæster og mange gode oplevelser og taler. Biskop Henrik Stubkjær holdt åbningstalen .
Februar:
Fundamentalism udstillingen fik meget opmærksomhed, og publikum strømmede til. Dialogen omkring de monoteistiske religioner fungerede helt optimalt. Kunstcentret Silkeborg Bad havde, med museums direktør Iben From i spidsen, lavet et formidabelt formidlings arbejde og projektet fungerede både for unge og gamle, for kunstinteresserede og for de, der bare var interesserede.
Midt i februar kom terroren så til Danmark. Det kom ikke bag på mig, men jeg havde vel alligevel håbet, at vi slap. Men sådan skulle det ikke gå. Jeg blandede mig i debatten og udsendte en pressemeddelelse om mobning, krig, dialog og forsoning. I forbindelse med mindehøjtidelighederne blev jeg inviteret af de politiske ungdoms organisationer til at holde mindetalen sammen med byens borgmester i både Odense og Fredericia. Det kom der i øvrigt en del polemik ud af og venstremanden Lars Christian Lilleholt (nu miljøminister) mente, at jeg relativiserede terrorhandlingerne, fordi jeg talte om forsoning, venskaber og stigmatisering. Hør og se talen her
Jeg sendte et brev til alle folketingets medlemmer om, at jeg gerne ville stille mit kunst- og dialogprojekt til rådighed for at igangsætte en slags helingsproces i Danmark for at forhindre ny terror. Der kom mange søde mails tilbage, men hverken kunst intuitioner eller politikere tog bolden op, og da jeg jo ikke kunne løfte en national helingsproces alene, skete der ikke noget. Undtagen Bendt Bendtsen (K) der forslog, at vi udstillede skulpturprojektet foran Europa-Parlamentet, og jeg har sammen med ham arbejdet på at få udstillingen op at stå siden.
Marts:
Kunstcentret Silkeborg Bad tog til gengæld mit dialogprojekt alvorligt og publikum strømmede stadig til. I forbindelse med udstillingen blev afholdt en masse velbesøgte og spændene dialog møder for at diskutere fundamentalisme, de monoteistiske religioner, det gode og det onde i de hellige bøger, kunst, terror og meget mere.
Medierne dækkede godt, og der var meget fokus, men stort set kun i Jylland og på Fyn. Københavnerpressen interesserer sig tilsyneladende ikke for, hvad der sker af kunst og diskussioner på den anden side af Valby bakke.
April:
Midt i april var Fundamentalisme udstillingen slut. Det var lidt med vemod, at vi pakkede den i lastbilerne. Det var en formidabel udstilling med en fordobling af kunsthallens normale publikums antal. Hvor besøgstallet normalt daler i løbet af en udstilling, oplevede Silkeborg Bad her det modsatte, nemlig at besøgstallet øgedes, så der i den sidste tid kom flere hundrede om dagen. Det er min fornemmelse, at der er et stort behov for at lære, forstå og tale om fundamentalisme og religionens indflydelse på vores verden.
13.499 besøgte udstillingen, deriblandt 50 skoleklasser. Der var stor medieomtale. De besøgende skrev 1520 kommentarer om udstillingen på papirlapper – se dem her! . Stor tak til Iben From fra Silkeborg Bad som arrangerede dialogprocesserne og gjorde denne udstilling mulig. Godt at vi har modige museumsdirektører som hende i verden. Dem kunne vi godt bruge flere af :-)
April blev også tiden, hvor vi arrangerede to debatmøder på Galleri Galschiøt- et om terror med Hans Jørgen Bonnichsen, Holger K (SF)og Anette Wilhelmsen (SF) Tine Brahmsen (SD)og et om skattely sammen med MS, hvor vi havde Carl Valentin (SF) , Camilla Hersom (RV) og Merete Riisager (LA) på banen.
Hele tre udstillinger blev søsat:
I Ølgod hvor jeg sammen med 60 gode billedhuggere fra hele verden befolkede Ølgod med 170 skulpturer bl.a. min korsfæstede teenager, der skabte lidt røre i byen. Den brave billedhugger Henrik Vilhelm Voldmester stod bag udstillingen se katalog-
Frederikshavns kunstmuseum lavede en seperat udstilling med mine skulpturer, som vi døbte ”Skriget, Skammen og Kvinderne” . Det blev en meget interessant udstilling. Jeg var selv lidt forbavset over, at jeg havde lavet så mange skrig. I forbindelse med udstillingen samlede museet penge ind til en af mine 2,5 meter store masker i kobber, som nu er blevet ophængt som vartegn uden på kunstmuset. Det ser ret godt ud.
Gimsinghoved præsenterede kunstudstillingen "Hjemløshed – en følelse af fortabthed", hvor mine hjemløse skulpturer og flygtninge havde en central placering. En dejlig udstilling der sluttede med, at de købte en af mine hjemløse skulpturer. Den er nu er en del af deres permanente samling, så nu er den ene af mine hjemløse ikke hjemløs mere.
Maj
Kelsens småkager havde allerede i 2014 kontaktet mig og bedt om tilladelse til at bruge min HCA skulptur, der er en del af den udsmykning, som jeg har lavet på H.C. Andersens hotellet i Odense. De fleste kunstnere ville nok have anset det som en hån, og at der ville være tale om en utilgivelig banalisering af kunstværket. Men jeg blev faktisk rigtig glad for at have lavet en skulptur, der har så stor folkelig forankring, så den kan komme på den berømte småkage dåse på linie med tivoligarden og den lille havfrue, så jeg gav tilladelsen og dåsen blev ”udgivet” i maj.
Og et andet kapitel med H.C. Andersen blev afsluttet ved at uddele 175.000 kr. til unge kunstnere. Pengene var restbeløbet fra den indsamling, som skulle financiere min ”Fortællerbrønd”. Skulpturen skulle oprindelig være en minde skulptur i forbindelse med 200 året for H.C. Andersens fødsel. Men projektet kuldsejlede for mange år siden, og jeg druknede i protest min store HCA skulptur i Odense havn under stor festivitas. Pengene blev uddelt på mit værksted, og jeg er glad for, at det kom andre kunstnere til gode.
Maj blev også måneden, hvor jeg satte fuld fart i opbygningen af den Isbjørneskulptur, som skulle opstilles i Paris til december under Cop 21. Vi havde arbejdet med modeller siden oktober 2014, men da WWF Danmark kom på banen med et større tilskud til materialer, kunne vi begynde at bygge ”Unbearable”, som skulpturen blev døbt, op i fuld størrelse.
Den 20. maj havde vi et forrygende 9 mands argentinsk tango orkester, der sammen med tango foreningen og publikum fik Galleri Galschiøt til at gynge. Vi måtte investere i et dansegulv så tangodanserne ikke faldt og brækkede de højhælede sko på galleriets munkestens gulv.
Juni
Den 4. juni er årsdagen for massakren på den himmelske fredsplads i Beijing. Jeg har, siden jeg opstillede Skamstøtten i Hongkong, udsendt mail til ca. 100.000 rundt omkring i verden med en opfordring til at downloade de dokumenter, der ligger på mine servere og give dem til kinesere, man kender. Dokumenterne er en flere tusinde sider lang dokumentations opsamling på både kinesisk og engelsk omkring massakren, som er opsamlet af demokrati bevægelsen i Hongkong. De ligger på mine servere i Danmark, for at sikre dem imod kinesisk censur. Opfordringen hedder ”Giv de kinesiske studenter deres historie tilbage! ”.
30 af mine flygtninge skulpturer var udstillet Tyskland i Husum, hvor de satte fokus på flygtninge problematikken. I forbindelse med sandskulptur festivallen var der en udstilling af min skulpturer i Blokhus og Viborg havde en udstilling af mine hjemløse skulpturer rundt omkring i byen
Rasmus Lyberth lavede sin årlige koncert sammen med vore kinesiske strube sangere. Der var stuvende fuldt på galleriet, og de leverede en smuk og bevægende koncert.
Til folkemødet havde vi to større skulpturer med: Vi har i de sidste 2 år arbejdet på at lave en 60 meter lang skulptur omkring prostitution, der hedder 550+1. Vi knoklede med at lave de sidste finesser, og det lykkedes os at havde åbnings premiere på skulpturen på folkemødet. Derudover havde vi den store isbjørneskulptur med i voks, så vi lavede et arbejdende værksted i vores telt på mødet.
Som en lille overraskelse til folkemødet lavede vi sammen med ”Levende hav” skibet M/S Anton og Amnesty international en lidt uautoriseret happening, som satte fokus på de druknede bådflygtninge i Middelhavet. Happeningen blev afsluttet med at jeg kastede 10 flygtninge skulpturer i Alligen Havn , hvor de lå under hele mødet og kæmpede for deres live midt under folkemødets festligheder og spolerede lidt af udsigten fra Liberal Alliances fine skib :-)
Nogle vil måske undre sig over, hvorfor kobber skulpturerne kunne flyde, men det var, fordi vi havde fyldt nogle at flygtningene op med skum og justeret mængden, så de akkurat kunne flyde med hovedet lige over vandet.
Juli
Jeg drog på en tiltrængt ferie i Sydfrankrig sammen med min kone Colette, som stammer fra det Narbonne område, hvor vi har et gammelt landarbejderhus, som vi de sidste 30 år har brugt som vores fristed. En hel måned blev det til, og jeg fik ladet mine ”batterier” op.
Galleri Galschiøt holdt ferie åbent, og fik mange besøgende. Flygtningeskibet M/S Anton havde mine 80 flygtninge skulpturer på Tysklands turné og blev for første gang udsat for mod demonstrationer af tyske nynazister. En uhyggelig udvikling.
Vi brugte også juli til at introducere vores tanker omkring Crowdfunding til vores infoliste
August
Jeg startede august med at forberede min indsamling til det næste store kunstprojekt Unbearable i Paris. Vi ville prøve at bruge Crowdfunding til at skaffe penge til transporten af både skulpturer og aktivister til Paris.
Sidst på måneden drog jeg til ”Kulturmøde Mors”, hvor vi præsenterede både den store skulptur 550+1 og Unbearable projektet. Vi havde fået en af de bedste udstillings pladser og projekterne skabte stor opmærksomhed. Det blev 4 gode dage med debatter og en masse gode snakker med folk. Jeg regner med at deltaege også næste år. Det er et godt sted og debatterne er meget mere intense og intime end på folkemødet, så kridt skoene og tag til Mors, hvis du er interesseret i at diskutere kultur og kunst.
September
Vi havde brugt rigtig meget tid i de sidste tre måneder på at forberede vores Crowdfunding indsamling, og vi var afsindige spændte på, hvordan det gik, da vi startede op den 2. september. Vores mål var at skaffe 10.000 dollar til transporterne af skulpturer og aktivister til Paris, og vi var jo amatører inden for Crowdfunding.
Men vi fik en overvældende start. Folk strømmede ind på vores Crowdfunding side og endnu federe: de købte faktisk også støtte skulpturer, og i løbet af kun 5 dage nåede vi målet på de 10.000 dollars og i løbet af de næste 2 uger nåede indsamlingen op på 90.000 danske kroner.
Det var ret sejt synes jeg. Tak til alle der støttede. Men det er ikke et let job at indsamle på Crowdfunding. Problemet er, at det er relativ små indsamlings beløb, så det kræver meget administration. Men jeg er stadig ved godt mod, og jeg tror ikke, at det bliver sidste gang, vi crowdfunder til et af mine kunst projekter.
Midt i glæden over Crowdfunding , fik vi nogle bekymrende meldinger fra EU parlamentet angående Fundamentalism udstillingen i Bruxelles: Sagen, som normalt bare ville være en ekspeditionssag, var nu kommet i præsidiet, så vi vidste stadig ikke, om vi skulle udstille skulpturen i uge 42 og 43.
Jeg var lidt på den, fordi jeg skulle bestille 28 nye skærme i Kina, der er specielt fremstillet til at kunne ses i sollys, og disse skærmes er nødvendige, hvis skulpturen skulle udstilles udenfor parlamentet i Bruxelles. Problemet er, at de koster 225.000 kr. at købe, og de falder i pris hele tiden, så det er en stor fordel for mig at købe dem så sent som muligt. Men jeg blev nødt til at satse på at EU præsidiet ikke spændte ben, og jeg bestilte (og betalte) skærmene .
Oktober
Det viste sig at være en dårlig ide at stole på EU's præsidium. De ville ikke give tilladelse til opstillingen af Fundamentalism skulpturen. De mente, at den kunne skabe uroligheder, og at de ikke ville være i stand til at beskytte den?? Vi afventer referat af mødet for at få en præcis afklaring på afslaget. Der Spiegel skrev lidt om sagen, og jeg besluttede at lade sagen ligge indtil efter nytår, da jeg måtte koncentrere mig om Unbearable opsætningen og aktiviteterne under Cop 21 i Paris.
Vi lavede to gode kunst udstillinger på Galleri Galschiøt med Rey Morales (Mexico) og én med Perkerkunst. Og så havde vi en fed Syng dansk aften med Lybert, Mandipira og Søgårds trio.
Vi arbejdede sammen med WWF (Verdens Naturfonden) om at lave skulptur opsætningen i Paris og de fandt en plads til ”Unbearable” isbjørnen på ”Cité Universitaire” midt i Paris. Vi fløj til møde i Paris, hvor vi besigtigede pladsen og forberedte opstillingen. Det var nogle gode møder og et godt sted og alt var linet op til en god udstilling i december under Cop 21. WWF var ret gode at samarbejde med.
November
Den 14. november blev Paris som bekendt igen ramt af et frygteligt terror angreb. Alle var rystede og attentaterne kom selvfølgelig til at lægge en stor dæmper på Cop 21. Frankrig erklærede undtagelses tilstand, og det fik konsekvenser for arrangementer i forbindelse med Cop 21.
Det var forståeligt for os, at Frankrig forbød de to store masse demonstrationer den 29. november og den 12. december, men til gengæld tillod de NGOérnes miljøfestival i Montreuil området, hvor min skulptur ”Fridom to Pollute” (Frihedsgudinden) var tildelt en vigtig rolle.
Aflysningen af demonstrationerne i Paris betød, at vi måtte lave en hel del af vores aktiviteter om. Vi var så heldige, at vi fik foræret 10 isbjørne kostumer, som WWF havde liggende i deres kælder. Med dem lavede vi en lille isbjørnehær, som skabte stor opmærksomhed i Paris’s gader. Det er ikke hver dag, man ser 10 isbjørne på sightseeing i Paris, og undtagelsestilstanden nævner intet om forbud af forsamling af isbjørne :-)
Med aflysningen af demonstrationen den 29. november i Paris, blev det til gengæld muligt for os at deltage i demonstrationen i København, hvor vi medbragte ”Unbearable” og isbjørnehæren, og fik en slags forpremiere før Paris. Straks efter vi kom hjem fra København, begyndte nedpakningen til Pariserturen, og allerede næste morgen kom ”Unbearable” og flygtningeskulpturer afsted med en lastbil. Vi kørte i vores egen bil derned med Frihedsgudinden på slæb, monteret på en bådtrailier.
December
Straks da vi ankom til Paris, gik vi i gang med at forberede opstillingen af Unbearable på Cité Universitaire. Det franske bureaukrati er uden ende - alt skal godkendes, planlægges og underskrives. Min administrator Lasse Markus havde heldigvis forberedt det godt, uden ham var der aldrig kommet en skulptur op i Paris. Dokumentar fotografen Niller Madsen ankom også og begyndte straks af filme. Se film om opstillingen.
Nu skulle håndværkerne på banen. Kurt Hansen, som er min produktionsleder i Danmark, styrede slagets gang med hård hånd, og vi fik ret hurtigt læsset af og kunne begynde at stille op. Men det tog lang tid. Efter 10 timers hårdt arbejde fra os alle tre, stod skulpturen klar til inspektion af de franske certificerings myndigheder. De var meget imponerede over den elegante konstruktion og gav deres godkendelse.
Under opstillingen snakkede vi med et hav af mennesker, bl.a. et arktisk forsker hold, der, efter at have set mit projekt, inviterede mig til at holde oplæg om klimakunst og kommunikation på deres konference på Sorbonne universitetet, hvilket jeg gjorde nogle dage senere. De havde brug for inspiration og input til, hvordan de kan kommunikere deres forskningsresultater ud. Det blev et overraskende spændende møde med masser af gode diskussioner og spørgsmål.
Den efterfølgende dag havde vi en rigtig god fernisering, Der blev holdt taler bl.a. af Gitte Seeberg fra WWF, og der blev kikket på skulptur, interviewet og drukket champagne med de mange fremmødte - sågar japansk TV var kommet.. Alt i alt en hyggelig og givende dag og aften.
I weekenden kørte vi ud til NGO’ernes festival i Montreuil området. De franske NGOér havde sørget for at give frihedsgudinden (Freedom to Pollute) en rigtig god plads midt i området, og vi stillede den op sammen med 15 flygtninge skulpturer. Det blev en fed kunstinstallation, og sammen med en mindre isbjørnehær bestående af nogle franske aktivister og os, blev den også munter. I det hele taget var der vild gang i festivalen med masser af god musik, optog og teater. (Se Niller Madsens lille film fra Montreuil)
Vi tog ud på det officielle topmøde for at se udstillingen, der var offentlig tilgængelig og for at teste, om vi kunne komme med hele isbjørnehæren. Det var en god ide at teste, skulle det vise sig: Efter tre timer og 4 politi tilbageholdelser, lykkedes det at komme ind og se udstillingen – takket være vores pressekort. (Se Nillers lille film om isbjørne problemer ved Cop25).
Sidst på ugen kom alle de andre fra værkstedet, og vi var nu 17 mennesker i Paris. Vi gennemførte vores plan om at bruge isbjørnehæren som opmærksomhedsskaber, og fik både kontakt til pressen, Paris’s borgere og mange andre både igennem samtaler og ved at uddele vore Cop21 plakatere.
Januar 2016:
På tirsdag tager jeg sammen med Kurt, Lasse og en kæmpe lastbil til Paris for at hente Unbearable skulpturen.
Derefter skal vi til at tjekke de hundedyre kinesiske monitor skærme, som vi skal have monteret på Fundamentalisme skulpturen, og så skal jeg i gang med at planlægge udstillings turné for de tre skulpturer ”Abrahams børn”, 550+1” og Unbearable.
Og så skal jeg i gang med et stort monment til Århus havn, som omhandler det gamle havnearbejder miljø. Det bliver en fantastisk spændende opgave, som vil tage det meste af min og værkstedets tid indtil sommeren 2017.
Så der er ingen fare for at vi falder i søvn det nye år :-)
****
Info om Galschiøt, 'fundamentalism' og Abrahams Børn
Der er nok mange der ikke har helt styr på hvad Galcshiøt´s 'Fundamentalism'-skulptur og kunst- og dialogprojeket 'Abrahams børn' er, men her er nogle nyttíge links:
Kontakt til Jens Galschiøt:
E-mail: aidoh@aidoh.dk, Webside:, tel. +45 6618 4058, Banevænget 22, DK-5270 Odense
Besøg Galleri Galschiøt
Galleri Galschiøt er billedhuggeren Jens Galschiøts værksted og museum på 2.500 m2. Det er et af Danmarks mest spektakulære og største private kunstværksteder. Stedet bugner af aktivitet, og der er, foruden kunstnerens værksted, også bronzestøberi, Galleri-butik, kunstskoler, pilefletværksted, Tv-studier, skulpturpark og et 400 m2 stort kunstgalleri.
Hele området er på ca. 10.000 m2 og er åbent for publikum på alle arbejdsdage mellem kl. 9 og 17 og søndage fra 12 til 16. Der er lukket om lørdagen.
Man kan bestille rundvisninger med guide. Fri entré.
Adresse er: Galleri Galschiøt - Banevænget 22, 5270 Odense N - Email: aidoh@aidoh.dk - Info se galleriets webside: - Tlf: 6618 4058