Et billede, der indeholder tekst
Automatisk genereret beskrivelse 

 

I dette nyhedsbrev kan du læse om, hvad der sker i Cafe Litnet i løbet af foråret 2023.

Cafe Litnet

Bliv medlem af Litnet
Referat fra generalforsamling

Café Litnet 28. marts kl. 19: Mord i Odense

Et billede, der indeholder person, væg, mand
Automatisk genereret beskrivelse Et billede, der indeholder person, menneske, briller, kigge
Automatisk genereret beskrivelse

Tirsdag 28. marts afholder vi arrangementet ‘Mord i Odense’ med de lokale krimiforfattere Thomas Kaarsted og Finn Wiedemann.
De to forfattere fortæller om deres respektive krimibogserier, hvor størstedelen af handlingen foregår i Odense.’’

Sted: Studenterhuset, Amfipladsen, Odense C
Arrangeret af Litteraturnetværket Litnet Odense

Thomas Kaarsted er souschef på Syddansk Universitetsbibliotek og har skrevet krimierne ‘Stedet tiden har glemt’ (2020) og ‘Lyset skjuler alle synder’ (2022) på forlaget Olga og skriver i øjeblikket på et tredje bind. Hovedpersonen er psykologen Conor Becker, som bistår politiet med opklaringsarbejdet.

I den seneste bog ‘Lyset skjuler alle synder’ bliver en hjemløs under mystiske omstændigheder fundet død i den karismatiske politiker Thomas Bucks lejlighed. Buck og hans hustru mener, at han er offer for et komplet og kaster mistanken på en af Beckers gode venner. For at rense vennen, kaster Becker sig modvilligt ud i opklaringen, som viser sig måske at have forbindelse til en sag om en forsvunden studine og en mystisk sekt. Der venter Becker en farlig opklaring, for det er ikke alle hemmeligheder, som tåler dagens lys.

Finn Wiedemann er lektor på Syddansk Universitet og har udgivet krimitrilogien ‘Blodbøg’ (2020), ‘Hjerteland’ (2021) og ‘Svanesang’ (2022) på forlaget Brændpunkt. Hovedpersonen er den ældre efterforsker og pladesamler Torben Juhl.

I ‘Svanesang’ bliver Torben Juhl ringet op af sin gode ven, Niller, der ejer pladebutikken Rillen. Niller fortæller, at den kendte trommeslager Hans Toft fra bandet Skyrock er fundet død i sin kolonihave efter en våd fødselsdag. Efterforskningen af mordet sender Torben Juhl rundt i det lokale musikliv og i kolonihavemiljøet blandt kreative børnefamilier, grønne pensionister og arbejdsfrie drømmere. Undervejs får Torben Juhl hjælp til opklaringen fra et utraditionelt vidne.

Vi holder en pause midtvejs og udlodder romanerne Svanesang og Lyser skjuler alle spor til de fremmødte medlemmer af Litnet. Forfriskninger kan købes i baren.
Café Litnet er gratis for medlemmer af Litnet og koster 50 kr. for ikke-medlemmer. Alle er velkomne.
Tilmelding er nødvendig. 
Tilmeld dig her.

Tirsdag 28. marts 2023 kl. 19
Sted: Studenterhuset, Amfipladsen, Odense C
Arrangeret af litteraturnetværket Litnet Odense.


Café Litnet 26. april: Debutanternes Aften

 

Et billede, der indeholder mand, person, gammel
Automatisk genereret beskrivelseEt billede, der indeholder person, kvinde, pige, stribet
Automatisk genereret beskrivelse 

 

Marlene Isabel Shiraz debuterede i januar 2023 med romanen ”Sandhedsserum” på forlaget Brændpunkt. Bogen kan karakteriseres som en personlig udviklingsroman.

Marlene er ledelsesrådgiver og netværksfacilitator for erhvervsgrupper.

I ”Sandhedsserum” møder vi Mayaa, som er en stræbsom, stilfuld og fraskilt kvinde i 50’erne, der netop har mistet sin far. Hun må erkende, at relationen til den fraværende far har haft større betydning end hun troede. Det sætter gang i en indre udviklingsrejse. Vi følger Mayaas liv over få uger, hvor personer og situationer, på forskellig vis bliver til konfrontationer med hendes sorg over den relation, hun aldrig fik til sin far.

Werner Elof Sørensen er tidligere præst i Lumby og Stige og debuterede i oktober 2022 med bogen “Rygter om kong Christian den 3.” på forlaget Mellemgaard

Bogen er en historisk roman, der foregår i reformationstiden. Mads Skriver Christian den 3. lærer og sekretær fortæller om sine fire venner, som han hjælper med at gennemføre deres drømme om et nyt liv, hvor evangeliets frihed og retfærdighed er det afgørende, ikke kongens og kirkens magt. Som mange politikere dengang og nu redigerer Mads Skriver sin virkelighed, så han bedre kan overskue den og finde en forholdsvis sikker grund at handle på.

Vi holder en pause midtvejs. Forfriskninger kan købes i baren.

Vi holder en pause midtvejs og udlodder romanerne Sandhedssrum og Rygter om kong Christian d.3.  til de fremmødte medlemmer af Litnet. Forfriskninger kan købes i baren.

Café Litnet er gratis for medlemmer af Litnet og koster 50 kr. for ikke-medlemmer.
Alle er velkomne. Tilmelding nødvendig – tilmeld dig her.


Bliv medlem af Litnet – igen

Et nyt år er startet, og det er tid at melde sig ind i Litnet igen.
Kontingentet for kalenderåret 2023 er 200 kr.

Medlemskabet varer et kalenderår.

Hvordan gør du?
Indmeld dig her og indbetal på konto 2063-0124330645.
Medlemskabet er først gyldigt, når pengene er indbetalt.
Læs mere her om dine fordele, og hvad vi kan opnå sammen.