Kære 
Nytårsmail i marts? Ja, for verden er af lave. En amerikanske præsident, en rød stations-kat og galleri-events bliver ved at tage vores opmærksomhed. Men her får du alligevel en tour de force gennem 2025, med talende skulpturer, koncerter, internationale happenings, klimakonferencer, støbekurser, hæderspriser mm. Og så ser vi ind i fremtiden for 2026.
 
God læselyst.
 
 
 
Nye og talende Galschiøt-skulpturer – og en masse Trump
Vi startede 2025 ud med at spænde Frihedsgudinden bag bilen og køre til klimakonference i Dresden. Her præsenterede vi også Survival of the Fattest og delte små 3D printede statuer ud. Blandt disse var enkelte prints med Trump-hoveder som nærmest blev revet væk. Det blev inspirationen til The Orange Plague/Den orange plage – en 2½ meter høj skulptur af Trump siddende på en segnefærdig mand, som siden har fyldt rigtigt meget. 
 
I august indviede vi en Fredsengel-skulptur der nu står ved Mindehaven for Godtfolk - en gravplads for socialt udsatte på Assistenskirkegården i Odense. Projektet blev lavet i samarbejde med Rådet for Socialt Udsatte og den er lige i værkstedets ånd. Senere samme måned kunne vi endelig, efter flere års arbejde, afsløre en stor skulptur  af KW Bruun og hans trofaste hund Morten. For dem der ikke kender ham, stiftede KW i sin tid Classic Car House i Lyngby. Det er i dag bl.a. et veteranbilsmuseum og det er her skulpturen står opstillet.
 
... Og så begyndte vores skulpturer at tale. Først var det B&W-arbejdere på Christianshavn der - med stemme af skuespilleren Lars Ranthe - begyndte at fortælle sin historie (lyt selv), og sidenhen begyndte H.C. Andersen i Bogense også at tale. Det skete med hjælp fra organisationen Talking Statues, og er en kærkommen tilføjelse til vores permanente skulpturer der ofte har meget på hjertet. Det er ikke de sidste af vores skulpturer der får en stemme, og vi er allerede i gang med en monolog til Moderen der i år bliver indviet på gågaden i Odense.
 
Der går Trump i den... I november sendte Galleri Galschiøt et aktivisthold til COP30 i Brasilien med vores helt nye Trump-skulptur The Orange Plague / Den Orange Plage  og 6.000 minifigurer. Tilbage i Danmark fandt skulpturen vej til Stand With Greenland-demonstration i København og til Sikkerhedskonference i München. Ved alle event blev tusindvis af 3D printede minifigurer delt ud som en slags protestsymboler imod Trumps overgreb på den (om end fejlbarlige) fungerende regelbaserede verdensorden og hans trusler og bøllemetoder som man i fællesskab skal stå op imod.
 
I alt har vi nok printet og uddelt 12.000 små Trump-figurer, som i dag befinder sig i private hjem, hos politikere og i butiksvinduer i alverdens lande. Vores egen klimaminister Lars Aagaard bedte bl.a. om at få en stak tilsendt, og de kan nu ses på hans kontor. Skulpturen gik i flere omgange verden rundt på de sociale medier. Især amerikanerne er vilde med den og har sendt den på virale bølger af flere omgange. Fx 500.000 likes i The Times  
 
Udstillinger, debatter og ’skulpturer der forpligter’
Lidt om Skamstøtten - At lave samfundsrelevante skulpturer kommer nogle gange med et vist ansvar - det gælder især for skamstøtten i Hongkong. Siden Kina overtog landet er skulpturen nemlig blevet et samlende symbol for en befolkning der har mistet sit demokrati og sine frihedsrettigheder. Som alle foregående år siden vi stillede skamstøtten op i 1997, sendte vi d. 4. juni – mindesdagen for Tiananmenmassakren – nyhedsbreve ud til en gigantisk liste af menneskerettighedsorganisationer, Hongkongere, Kinesiske studenter m.fl. med information om massakren, og en meget omfattende samling af dokumentation for at massakren fandt sted (det er der - hvor ubegribeligt det end lyder - mange der stadig tror den ikke gjorde).
 
Situationen omkring skamstøtten er desværre den at Kinas regering har taget den ned, og bruger den som bevis en anklage med demokratibevægelsen (Hongkong Alliance) som siden 1997 har formastet sig til at vedligeholde skulpturen. Retssystemet i Hongkong i dag er fuldstændig politiseret og bl.a. må Galschiøt, som udenlandsk aktør, ikke må afgive vidnesbyrd. Derfor blev der i januar sat en ’alternativ’ retssag op i USA, hvor Galschiøt blev inviteret til at afgive sit digitale vidnesbyrd til forsvar for demokratibevægelsens leder Chow Hang-tung.  
 
I Danmark fremviste vi skamstøtten i København hvor alverdens statsledere og demokratientusiaster var samlet til det Copenhagen Democracy Summit  for at diskutere demokrati og frihedsrettigheder. Foruden at se skamstøtten kunne deltagerne få en 3D-printet miniskamstøtte med hjem.
 
Vanen tro deltog vi i juni på folkemødet på Bornholm. Her præsenterede vi - foruden arrangementer på vores Kulturscene -  skulpturen Survival of the Fattest som var kommet hjem fra COP29 i Baku. Senere udstillede vi Freedom to Pollute på hhv. Klima-folkemødet i Middelfart og COP1 klimamøde på Vesterbro (en dansk minipendant til COP30 i Brasilien – hvor vi jo også befandt os).
 
Imellem udstillingerne drønede Jens Galschiøt rundt i det danske land og holdt oplæg og deltog i debatter. Det indbefattede en debat ved CEPOS på Christiansborg med emnetFrihedens forpligtelse”. Jens synes dog at man brugte alt for meget tid til at harselere over muslimer, uden overhovedet at vende Trumps altoverskyggende angreb på ytringsfrihed og egne meninge i USA og resten af verden, som Galschiøt ser som langt mere relevant. 
 
 
Liv og glade dage på Galleri Galschiøt i Odense
På Galleriet i Odense havde vi også travlt. Det er har været internationale udstillinger, musikindslag fra hele verden, hekserier og selvindsigt og månedlige støbekurser, foruden butikken hvor vi de sælger de små og store skulpturer som giver os mulighed for at lave de store dyre happenings… I alt havde vi 25.000 besøgende i 2025, hvilket faktisk er flere end mange danske museer. Men vi har også både gratis kaffe og entre og det er der jo ikke mange der kan bryste sig af.   
 
Kunstnerbesøg fra Mexico og Taiwan. I år var vi igen heldige at få besøg af den mexicanske kunstner Rey Morales, der over en 3 måneder lang periode malede en række værker, som i oktober blev på en præsenteret på en særudstilling på galleriet. I september kom en gruppe kunstnere fra Taiwan på besøg og brugte flere uger på værkstedet på at lave en flot kunstudstilling med fokus på taiwansk kunst, kultur og ytringsfrihed under titlen Imagination Taiwan.
 
Internationale koncerter.  På musikfronten kunne vi repræsentante et helt unikt samarbejde mellem tre inuit-musikgrupper Inuanima (DK) - Uummannaq Kids (Grønland) - Pamyua (Alaska). Alle tre grupper er velkendte navne i den livsglade Inuit-musikverden og de lavede et brag af en koncert på galleriet! Senere blev det Grønland og Mexicos tur. Det mexicanske band BOLA og den store Grønlandske stemme Rasmus Lyberth spillede galleriet op til et meget festligt arrangement.
 
Selvindsigt og indre hekse. I november fik man mulighed for at stifte bekendtskab med TRE Trauma Release Exersizes – Her fortalte  Galschiøt om hvordan han selv håndterer stress gennem de traume-forløsende øvelser, og alle fik lov at prøve dem. Vi gentog successen i februar i år og senere i løbet af året. Du kan følge vores aktiviteter på kalenderen på vores hjemmeside galschiot.com.  Vi fik også besøg af Asta Wellejus, der fortalte om moderne hekseri og om, hvordan hekse skaber forbindelse til naturen om samtaler med træer, sankning og årstidernes rytme. 
 
Året igennem havde vi desuden 12 støbekurser a’ 5-dages på værkstedet, hvor kursisterne kunne slippe deres indre kreativitet løs og få støbt deres voks-skulpturer i bronze. Og hvis man var så heldig at have købt den kunne man i den 21ne låge af Odense-Julekalenderen for en 3D-printet figur af  Trump, en Svinehund eller Skamstøtte. Så der kommer en lind strøm af besøgende med og bytter låger få små figurer.
 
Priser og statuetter
Foruden de store og små skulpturer lavede vi på galleret skulptur-priser til en række organisationer der ville hædre enestående indsatser af meget forskellige karrakterer. Jeg har prøvet at lave en liste, men der er sikkert flere. 
  • Amnesty Internationals Mediepris – Til danske journalister som sætter fokus på menneskerettighederne.
  • Best of Odense – For byens bedste butikker, spisesteder, ildsjæle og kulturinstitutioner.
  • Ildsjæleprisen – Odense Kommunes pris for bemærkelsesværdigt frivilligt arbejde.
  • ISOBROs Fundraisingpris – Vandrerpokal - Et skulderklap fra Indsamlingsorganisationernes brancheorganisation.
  • Paraplyen – Sponsor-skulpturer til Cafe Paraplyens støtter.
  • H.C. Andersen-Prisen Tre priser for at have udviklet kendskabet til den danske nationaldigter i andre dele af verden.
  • Kravling-prisen For mediestuderende i kategorierne journalistik, design, foto og kommunikation.
  • Sejrsprisen Sportslørdags priser til årets frivillige idrætsleder, -sportsnavn, -kammerat mm.
  • Bent Melchior-prisen - til en  en person, der har gjort sig umage for at gøre denne verden bedre (i år Jacob Holt)
  • Tietgenprisen - pris til en visionær erhvervsleder.
  • Kæphest Uddeles af Dansk Journalistforbunds Kreds Fyn for at hylde journalistisk initiativ, talent og engagement. 
  • Djøf-prisen –Pris til pensionerede Djøf’ere der bruger deres fritid på noget ekstraordinært formålstjenesteligt
  • PAMO-ambassadør. Patientforeningen Modermærkekræfts udnævntelse til PAMO-ambassadør  
 
2026
Det var da lidt af en smøre for en beretning om et enkelt år i et kunstværksteds liv. 2026 er allerede godt i gang, og foruden de mange igangværende projekter får vi utroligt mange henvendelser om store skulptur-opgaver og buster, arrangementer og gode ideer til happenings.
 
Indtil videre har 2026 budt på TRE Traumekursus, et nyt hekseforedrag, musikvideo-indspilning hvor sangerinden Glacia brugte vores flotte scene som bagtæppe og et vælgermøde med Karsten Hønge på galleriet. Og den 20. maj kan man høre New Jungle Orchestra og Rasmus Lyberth i Galleriet. Køb billet her.  
 
Vi er desuden i gang med adskillige store skulpturer der skal indvies i løbet af året og vi glæder os også til rigtigt at gå i gang med et mindesmærke for Røde Allan – Nyborg Stations elskede kat. Og så har vi allerede bestilt bolig i Tyrkiet i november så vi kan sætte vores kunstneriske præg på klimatopmødet COP31.

Alt det og mere til kan du læse om i de kommende nyhedsbreve.
 
Mange gode hilsner, de gæve Galschiøtske Gallerister 
KOMMENDE EVENTS PÅ GALLERI GALSCHIØT 
 
 
 
TRE Rystesalon på Galleri Galschiøt
mandag den 16. marts kl. 17 – ca. 18.30
 
TRE Rystesalonen er et tilbud til folk, der tidligere har prøvet TRE, om at deltage i en TRE session varetaget af minimum to TRE providere.  Formålet er at støtte deltagerne i at fortsætte praksis med TRE på egen hånd under løbende vejledning. Efter TRE sessionen bliver der mulighed for at stille spørgsmål og udveksling om oplevelsen.
Husk at medbringe yogamåtte eller lignende og evt. et lille tæppe.
 
Tilmelding sker til info@tre-academy.com eller med sms til Lara på 53581813.
Prisen er 150 kr. pr. deltager, og indbetales til konto 5470 2018377. MobilePay er desværre ikke mulig.
 
 
Kommende TRE Rystesaloner på Galleri Galschiøt
  • Mandag 13. april
  • Onsdag 17. juni
 
 
 
Koncert med New Jungle Orchestra og Rasmus Lyberth
20. maj på Galleri Galschiøt.
 
Læs mere og køb billet her.  
 
 
 
Cocoon - Først udstillet i 1992 i Sevilla og bliver nu samlet igen og udstillet på Langelandsfortet til sommer 
 
Kursus i støbning af skulpturer & smykker, der foregår i professionelle rammer på vores kunstskole på Galleri Galschiøt.
 
Du undervises i alle faserne af skulptur-smykke fremstilling. Med teknikken cire perdue, ’tabt voks’. Modellering i voks, der opsættes, indgipses og evakueres. Udkogning og udbrænding af gipsform. Vakuumstøbning i bronze og sølv. Slibning, oxidering, polering og færdiggørelse af smykke eller skulptur.
  • Hvor: Galleri Galschiøt, Banevænget 22, Odense N.
  • Tilmelding:  Gennem Odense Aftenskole, tlf. 20 83 96 74. 
  • Pris: kr. 2.475,00 ekskl. materialer.
  • Underviser: Niaz Bayati, kunstner, designer og billedhugger tlf. 2228 4975
  • Hvornår: Du kan se kursusdatoer og tilmelde dig her
__________________
 
Kom på Virtuel rundtur på Galleri Galschiøt
 
med Google street view   
 
Man kan nu - via Google street view - vandre direkte ind på Galleri Galschiøt og se sig omkring. Nu kan hele verden altså komme på besøg, uden at rejse over den halve jord. Vi håber selvfølgelig stadig at vores mange tusinde årlige gæster vil komme forbi og se på kunst og drikke kaffe. Klik her og tag på en virtuel rundtur.
 
__________________
 
 
Besøg Galleri Galschiøt
 
Galleri Galschiøt er billedhuggeren Jens Galschiøts værksted og museum på 2.500 m2. Det er et af Danmarks mest spektakulære og største private kunstværksteder. Stedet bugner af aktivitet, og der er, foruden kunstnerens værksted, også bronzestøberi, Galleri-butik, kunstskoler, pilefletværksted, Tv-studie, skulpturpark og et 400 m2 stort kunstgalleri.

Hele området er på ca. 13.000 m2 og er åbent for publikum, og der er Fri entré.
 
Åbningstider:
OBS: Uge 28-31 Ferieåbent søndag-fredag kl 12-17
Normale åbningstider
Hverdage  kl. 9 - 17.
Søndag 12 - 16
Der er lukket lørdagen.
 
Man kan bestille rundvisninger med guide. Fri entré.
 
Adresse er: Galleri Galschiøt - Banevænget 22, 5270 Odense N -  Email:  aidoh@aidoh.dk 
Info se galleriets webside:   - Tlf.: 6618 4058 
 
Denne mail er udsendt fra billedhuggeren Jens Galschiøts værksted
Kontakt:
Adresse: Galleri Galschiøt - Banevænget 22 - 5270 Odense N
Telefon: (+45) 6618 4058

E-mail: aidoh@aidoh.dk

Hjemmeside
Til
Galleri Galschiøt
Til Galschøts hovedside
Baggrund og information:
Portræt af Galschiøt med link til alle projekter fra hans værkstedet (PDF på engelsk)

E-bog: 200 sider om Galschiøt på dansk (PDF)
 
****************************************** 
 ******************************************
Af- og tilmelding af nyhedsbrev fra Jens Galschiøt
Vil du slettes fra denne infoliste så klik her: Afmeld min e-mail fra denne liste
Vil du opdatere dit navn-email m.m på listen:  Opdater min profil
Vil du tilmelde dig til infoliste, så tryk her: Tilmelding til Galschiøts infoliste