Kære ,

 

Undskyld at vi ikke har skrevet før. Men her kommer der et nyhedsbrev.

 

Et af verdens største tidskrifter med 73 millioner læsere – ”Business Insider” har skrevet en stor artikel /portræt af Galschiøt og Pillar of Shame. Den kan hentes her i originalsproget engelsk eller læs den nedenfor på dansk, hvor vi har forsøgt med en Google oversættelse. Men selv på dårligt dansk er den ret interessant, og vi er ret stolte over, at de vil bruge så meget plads på et kunstnerværksted i Odense.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der sker helt ufatteligt meget omkring skamstøtte skulpturen. Det er næsten uforståeligt at det kan lykkes et lille værksted i Danmark at lave et skulpturprojekt som the Pillar of Shame, der er blevet en verdens mest kendte og omtalte kunstværker.

 

Skamstøtten er blevet det ultimative kunstneriske symbol på Kina´s reaktion og overgreb på deres egen befolkning.  D 4. juni er 33 årsdagen for massakren på Tiananmen Pladsen 1989. Mange af aktiviteterne er centreret omkring denne dato, som tilfældigvis er Jens Galschiøts fødselsdag, som han ofte har spenderet på at deltage i minde ceremonier omkring massakren.

 

Her er et lille udpluk af de aktiviteter der udgår fra demokrati bevægelsen og fra værkstedet i Odense. Man kan også danne sig et godt indtryk af aktiviteterne, hvis man læser nedestående oversættelse af Business Insider eller originalen på engelsk.

Skamstøtten er stadig i Hongkong. Den har ligget i en container siden d 24. dec. og vi har både advokater, 2 shipping firmaer, det dansk udenrigsministerium til at hjælpe med at få den ud. Det er ikke let. Over 12 transport firmaer har sagt fra til at flytte den ned til havnen af angst for repressalier fra de kinesiske myndigheder. Vi prøver alt, og vi tror det vil lykkes os, at få den ud en dag, men hvornår er meget usikkert.

 

 

 

 

 

Det er hovedsaligt en Google oversættelse, der er bearbejdet lidt, så der kan være en hel del oversættelses fejl.  Vi må ikke bringer foto pga. copyright så dem må du hente i den originale artikel på engelsk.  Artiklen er skrevet af den prisbelønnede Hongkong journalist Cezary Podkul og blevet bragt i Business Insider d. 20. marts 2022. Bladet er et af verdens største tidskrifter med over 73 millioner læsere

 

 

 

 

 

 

Journalist:  Cezary Podkul  18. marts 2022, 15:08

 

 

• I december sidste år fjernede Hongkong  ”Skamstøtten”(the Pillar of Shame) , et mindesmærke for massakren på Den Himmelske Freds Plads.

 

• Fjernelsen øgede kun monumentets berømmelse – og bragte en strøm af anmodninger om replikaer.

 

• Skaberen Jens Galschiøt opgav sin ophavsret til skulpturen, hvilket gjorde det muligt for 3D-printere at lave kopier.

 

HONG KONG – I 1990'erne lancerede en dansk billedhugger et dristigt projekt for at berige jorden med kopier af en grotesk skulptur, der forestillede menneskekroppe snoet sammen i smerte.

Monumentet, kendt som " the Pillar of Shame ", er bygget af bronze, kobber eller beton og står på toppen af ​​en firkantet sokkel. Det rejser sig omkring 8 meter, eller 26 fod, i alt. Dens skaber, Jens Galschiøt, forestillede sig det som en "Nobelpris for uretfærdighed" og svor at placere kopier af Skamstøtten over hele verden for at markere folkedrab og mord.

 

I en periode var Galschiøts indsats noget af en succes. Han installerede et eksemplar af the Pillar of Shame i Hong Kong i 1997 for at fejre massakren på Den Himmelske Freds Plads, hvor kinesiske tropper dræbte hundredvis, hvis ikke tusindvis, af fredelige pro-demokratiske demonstranter. Han stillede et andet eksemplar i Mexico i 1999 for at mindes nedslagtningen af ​​oprindelige folk og et tredje i Brasilien i 2000 for at ære Jordløse bønder dræbt af militærpolitiet.

 

Men så gik projektet i stå. I over to årtier så det ud til, at ingen var interesseret i at få en skamstøtte - altså indtil nu.

 

I disse dage er den 67-årige billedhugger så oversvømmet med anmodninger om kopier af sit signaturkunstværk, at han har brug for en fuldtidslærling bare for at klare den endeløse strøm af e-mails og telefonopkald. Han er blevet opsøgt til kunstudstillinger, taler, interviews og nye Skamstøtte-installationer rundt om i verden. På Galschiøts støberi, cirka to timer uden for København, arbejder hans team på overarbejde for at støbe kopier af forskellige størrelser. Han har også inviteret kunstnere overalt til at hjælpe med at imødekomme efterspørgslen efter replikaer ved at bruge 3D-print teknologier og en gratis blueprint af skulpturen."

 

Foto af Skamstøtten i miniature. Mikkel Møller for Insider
Vi må ikke bringer foto pga. copyright så dem må du hente i den originale artikel på engelsk

 

 

Den gnist, der førte til en eksplosion af interesse for Galschiøts projekt, kom i oktober, da Hong Kong Universitet beordrede, at the Pillar of Shame skulle fjernes fra dets mangeårige hjem på skolens campus - en del af en større indsats for at slette enhver offentlig mindehøjtidelighed for Massakren på den Himmelske Freds plads.

 

Skulpturens fjernelse, der blev udført i nattens mulm og mørke to dage før jul, opfyldte sit mål om at fjerne det kontroversielle monument fra offentligheden. Men det udløste også noget uventet: Kina og Hong Kongs myndigheder gav Galschiøts kæmpende kunstprojekt den slags omtale, som ingen penge og PR-firmaer kunne købe. Galschiøts Skamstøtte blev pludselig diskuteret i The Washington Post og The New York Times og i forretninger i Thailand, Island, Brasilien, Tyrkiet, Nigeria, Norge, Irland, Tyskland og Indonesien for blot at nævne nogle få.

 

"De har begået en stor fejl," sagde Galschiøt i et interview. "Nu, i stedet for én, får de hundredvis af skamstøtter."

 

En gruppe tidligere amerikanske regeringsembedsmænd arbejder på at opføre et eksemplar i fuld størrelse foran den kinesiske ambassade i Washington, DC. I Norge er der en anmodning om at vise et eksemplar  i nærheden af ​​Nobels Fredscenter i Oslo. I Taiwan planlægger en pro-demokratisk gruppe at afsløre en 3D-printet model den 4. juni for at markere 33-årsdagen for massakren på Den Himmelske Freds Plads. Et kunstnerkollektiv planlægger at organisere en verdensomspændende turné med Galschiøts søjle for at øge bevidstheden om Hong Kongs kamp for demokrati.

 

 

 

 

 

 

Galschiøt laver også mindre, 8,5 fods (ca 3 m)kopier i kobber, som han har til formål at stille på sokler med plader dedikeret til Tiananmen-ofrene og Hongkongs pro-demokratiske bevægelse, og installere dem på universiteter. For alle andre – frivillige på hans værksted og almindelige mennesker, der er inspireret af Galschiøts vision, eller måske hans ihærdighed – har han færdiggjort et parti på 60 bronzeeksemplarer, der er omkring en fod høje. Han arbejder på yderligere 40. "Der er mange mennesker, der beder om en kopi af den skulptur nu," sagde Galschiøt.

 

De begyndende bestræbelser er en advarende fortælling om, hvad der sker, når regimer forsøger at censurere kunst. "Reglerne, tyrannerne kender kunstens magt. Det er derfor, kunstnere, digtere og musikere er de første, de forfølger og endda dræber," sagde Rose Tang, en overlevende fra Den Himmelske Freds plads og kunstner. Men, som en 3D-printer, der for nylig replikerede Galschiøts skulptur, udtrykte det, " ideer kan aldrig undertrykkes."

 

Galschiøts Skamstøtte er endelig en idé, hvis tid er inde. Bortset fra, i stedet for at mindes grusomheder på steder over hele kloden, ser monumentet nu ud til at blive synonymt med én begivenhed frem for alle andre: massakren på Den Himmelske Freds Plads og Kinas bestræbelser på at slette den fra hukommelsen.

 

 

 

I mere end to årtier ville enhver, der besøgte den vestlige udkant af Hong Kong Universitys snoede Pok Fu Lam-campus, uundgåeligt støde ind i Galschiøts Pillar of Shame. Det var beliggende ved en stor campus gangbro, indrammet inde i et smalt atrium ved siden af ​​en populær studenterkantine. (Oplysning: Forfatteren underviser på Hong Kong Universitets journalistprogram.)

 

Mens du så op fra dit måltid, faldt dine øjne på den Eiffeltårn-lignende dynge af omkring 50 snoede kroppe, der skreg af smerte. Mange af ansigterne lignede kadavere, der allerede havde trukket vejret, mens andre så ud til at være i færd med at dø; en mand, der knugede en baby, så ud, som om han løb væk fra en eller anden fare. Lag af tyk orange maling flød fra toppen og ned, blev gule og afskallede steder, hvilket gav hele massen det helvedes udseende som en bunke brændende menneskekød. Indskriften "THE TIANANMEN MASSACRE" var ætset med tykke, blodrøde bogstaver på den ene side af den firkantede base, over datoen

4. juni 1989. Direkte til venstre var en anden inskription, der lød, "de gamle kan ikke dræbe de unge for evigt"

 

 

 

Foto af de Studerende der samles omkring Galschiøts the Pillar of Shame -skulptur i Hong Kong den 12. oktober 2021. Cezary Podkul for Insider

 

 

For studerende, der kom for at studere her fra det kinesiske fastland, kan skulpturen være deres første introduktion til Tiananmen-massakren.

 

På den ene side af søjlens base var der en plakette "A Brief History of the 1989 Beijing Pro-Democracy Movement." Den fortalte, hvordan den reformvenlige kommunistpartileder Hu Yaobangs død i april 1989 udløste massedemonstrationer til fordel for demokratiske reformer. Beijings Himmelske Freds Plads blev et centralt samlingssted for studerende, der udførte en sultestrejke for at forsøge at få en dialog med kommunistpartiets ledere. Regeringen nægtede, erklærede krigslov og sendte til sidst militærkonvojer ind for at rydde pladsen. Den 3. og 4. juni 1989 "tvang adskillige tusinde soldater deres vej via forskellige ruter ind i Beijing City, ved at bruge våben og kugler til at skyde ubevæbnede borgere og studerende. Tanks blev indsat for at genvinde pladsen," stod der på plaketten.

 

Et officielt dødstal blev aldrig bekræftet. En rapport fra 1990 om massakren af ​​Amnesty International bemærkede, at de kinesiske myndigheder talte omkring 200 civile ofre, mens Amnesty selv konkluderede, at mindst 1.000 mennesker var blevet dræbt. Et andet nyere skøn baseret på en diplomatisk vurdering af et kvalificeret skøn  i 2017 fastslog antallet af civile ofre til mere end 10.000.

Uanset den ultimative pris, var der ingen tvivl i Rose Tangs sind om, at det havde været en blodig dag.

 

 

 

 

 

 

Tang var en førsteårsstuderende, der studerede engelsk på det, der dengang var kendt som Beijing Second Foreign Languages ​​Institute. Hun droppede undervisningen i foråret 1989 for at slutte sig til sine klassekammerater på Den Himmelske Freds Plads for at synge pro-demokratiske slogans, selvom hun, siger hun nu, havde meget lidt idé om, hvad demokrati overhovedet betød. Hendes erindringer om begivenhederne den 4. juni beskriver kugler, der suser over hovedet, et stormløb, der tramper hen over døde kroppe, og den øredøvende støj fra tanks, der flytter ind og knuser telte, der er sat op på pladsen.

 

Men der er en detalje i efterspillet, der hjælper med at forklare, hvorfor Galschiøts skulptur fandt en loyal tilhængerskare i Hong Kong, som var en britisk koloni indtil 1997. Da Tang besøgte Den Himmelske Freds Plads igen syv måneder efter massakren, fandt hun intet spor af, hvad der var sket der. den dag. Der var ingen tegn på blodpletter eller skudhuller fra 4. juni 1989, endsige noget mindesmærke. Hun gik rundt og prøvede at finde beviser til at understøtte sine minder. Der var kun få bevæbnede soldater, der patruljerede pladsen, mens vandbiler dryssede vand på jorden. "Alt, jeg kunne se, var den rene våde betongrund, der glitrede i gadebelysning," huskede hun i sine erindringer.

 

Tang vendte sig til et liv med kunst og aktivisme for at hjælpe hende med at klare begivenhederne på den dag. Hun har skrevet poesi og musik inspireret af 4. juni 1989 og turneret med et band, der fremførte sange, som studenterdemonstranter sang på Den Himmelske Freds Plads. "At lave musik og bruge musik til at helbrede og mobilisere mennesker er min måde at videreføre den sande arv fra Tiananmen. Kunst er magt. Performance er protest," sagde hun.

 

Tang undgik dog at lave skulpturer. "Jeg havde bare personligt svært ved at formidle oplevelsen af ​​Tiananmen gennem billedkunst," sagde hun. Hun beundrer Galschiøt for at prøve.

 

 

 

 

 

 

. Men noget ved Galschiøts skulptur undrede Tang altid. Ved nøje eftersyn syntes figurerne samlet på Galschiøts søjle at spænde over løbene. Man kunne undskyldes for at spekulere på, om det hele var en fejl: En hvid mand fra Danmark skabte en skulptur til minde om drabene på civile kinesiske, og han fyldte den med mennesker fra hele verden?

 

 

 

Skulpturens internationale karakter var netop, hvad Galschiøt havde i tankerne, da han begyndte at skitsere visionen for sin Skamstøtte i begyndelsen af ​​1990'erne.

 

Galschiøt havde vendt sig til at lave skulpturer i 1980'erne efter en karriere som smed på et dansk skibsværft og en oprørsk ungdom fyldt med stoffer, rejser og et ønske om at tage afstand fra sin fars kommunistiske sympatier. Efter Berlinmurens fald i 1989 voksede hans håb om en mere ligeværdig fremtid, men han blev snart forfærdet over serbiske militsers massevoldtægt af muslimske kvinder i Bosnien og andre grusomheder. Han blev overbevist om, at civilisationen kun er en tynd finer, der til enhver tid kan smuldre og udløse et indre barbari, der blottes i sådanne episoder.

 

I 1993 installerede han betonskulpturer af en gris klædt i en herrefrakke i 20 byer over hele Europa. Med titlen "Min indre Svinehund" havde projektet til formål at gøre opmærksom på europæeres mishandling af etniske minoriteter. Skulpturerne viste sig at være et uvelkomment syn for regeringer, der aldrig bad om dem. De fleste blev revet ned, og kun få står tilbage i dag. Galschiøts mellemste søn, Kasper Galschiøt Markus, huskede at have spist "væsentligt mere grød" i månederne efter, da Galschiøt økonomi næsten gik i stykker da han betalte for projektet af egen lomme. Men profit var ikke målet. Reaktionen på skulpturen blev en del af den historie, kunsten søgte at fortælle, sammenfattet med mottoet: "Det er ikke udlændingene, men vores reaktion på udlændingene, der truer vores civilisation."

 

 

 

 

 

Galschiøt begyndte samme år at lave små modeller til Skamstøtten. Efterhånden som ideen tog form, brugte han 7 tons ler til at modellere skulpturen op i fuld størrelse.

 

Han inkluderede ansigter af mennesker, der repræsenterede en bred vifte af racer og etniciteter,  i håb om at skabe et universelt symbol. Da han var færdig med sin prototype i 1996, gik han på udkig efter kontakter, der kunne hjælpe ham med at opstille den forskellige steder rundt om i verden. Massakren på Den Himmelske Freds Plads kom hurtigt frem i hans tanker, men han vidste, at det ville være umuligt at opsætte en Skamstøtte i Beijing.

 

 

 

Hong Kong vare en den fristende mulighed for et sted at opstarten kunstprojektet. Efter flere års forhandlinger skulle Storbritannien håndkontrollere Hong Kong tilbage til Kina den 1. juli 1997. Hvis Galschiøt kunne få søjlen til Hong Kong, mens byen stadig var på britiske hænder, ville Kina blive nødt til at overtage både Hongkong og skulpturen.

 

"På det tidspunkt havde vi god grund til at tro, at denne statue ikke ville få lov at komme ind efter overgangen," huskede Albert Ho, der hjalp Galschiøt med at få søjlen til Hong Kong, i et senere interview.

Ho var leder af Hong Kong Alliance til støtte for patriotiske demokratiske bevægelser i Kina, en gruppe grundlagt i 1989 lige før massakren. Et af alliancens signaturprojekter var en årlig stearinlysvagt til minde om Tiananmen-ofrene. Galschiøt rakte ud for at se, om gruppen ville hjælpe ham med at installere ene eksemplar  af skulpturen, og snart fik han en partner: Den 2. maj 1997 pakkede han en Skamstøtte i en fragtcontainer og sendte den til Hong Kong.

 

Skulpturen ankom til en containerterminal i Hong Kong ni dage før alliancens årlige ”levende lys evet” i byens store Victoria Park. Alliancen udstillede the Pillar of Shame ved vagt sermonien den 4. juni, som tilfældigvis faldt sammen med Galschiøts fødselsdag. Bagefter blev søjlen læsset på en lastbil med kurs mod Hong Kong University, hvor studerendes ledere håbede at installere den i nærheden af ​​deres studenterforening.

 

Tang deltog i en del af marchen til campus og gik langs Galschiøt. Galschiøt blev bekymret, da der opstod slagsmål mellem studerende og sikkerhedsvagter, som ikke ville lukke lastbilen igennem til campus. Sikkerhedsvagter gav til sidst efter, og skulpturen blev afleveret, da tilskuere klappede, ifølge Associated Press arkivoptagelser fra natten.

 

"De udførte en stor kamp for friheden," sagde Galschiøt til en AP-reporter dengang.

the Pillar of Shame blev opstillet rundt på adskillige skoler rundt om i byen, før Hong Kong University-studerendeforeningen i 1998 stemte for permanent at være vært for den på sin campus. Galschiøt skrev i mellemtiden et manifest for sit kunstværk.

 

"Mit navn er Jens Galschiøt. Jeg er en dansk kunstner født 1954. Min nye kunst-happening Skamstøtten er netop blevet lanceret, da skulpturen blev vist 4. juni '97 i Hong Kong," begyndte det lange brev fra december 1997, som forudsagde, at "i løbet af de næste ti år vil begivenheden sprede sig over planeten." Galschiøt opført Auschwitz, den stedet for den berygtede nazistiske dødslejr og Rwanda, hvor et folkedrab i 1994 netop havde dræbt anslået 800.000 mennesker, som to mulige kandidater til Skamstøtterne.

 

 

 

 

Snart lykkedes det ham at installere en "Columna de la infamia" i Mexico til minde om drabene i 1997 på 45 oprindelige folk i staten Chiapas og en "Coluna da infâmia" i Brasilien for at markere mordet i 1996 på 19 jordløse brasilianske bønder. Begge skulpturer dukkede kort op i nærheden af ​​parlamentsbygninger i deres respektive lande, hvilket øgede deres synlighed i Mexico og Brasilien.

 

I 1999 skitserede han en storslået vision om at installere en Pillar of Shame Berlin oven på en platform dækket med bronzeplader med 10 millioner streger, der repræsenterer ofrene for nazi-æraens forfølgelse (projektet var for dyrt, og han opgav det i slutningen af ​​2002) . I 2012 rejste han til Irak for at undersøge muligheden for at placere en søjle der for at mindes ofrene for Saddam Husseins massemord på irakiske kurdere i 1980'erne (at installere en skulptur i en krigszone var for farligt og blev udskudt, og Galschiøt arbejder nu igen på at opstille skulpturen i Irakisk Kurdistan ).

 

Galschiøt havde et ønske om, at Hongkongs Skamstøtten en dag kunne flytte til Beijing, hvis de politiske omstændigheder tillod det. Men han erkendte, at den så ville blive fjernet eller ødelagt: "Skamstøtten vil være en test af gyldigheden af ​​de nye myndigheders garantier for menneskerettigheder og ytringsfrihed i Hong Kong," skrev han i et opslag på hans hjemmeside.

 

 

 

Galschiøt havde ret i, at hans skulptur kunne blive fjernet fra Hong Kong.

De tidlige tegn på problemer kom i april 2008, da Galschiøt fløj til byen kun for at blive nægtet adgang. Han var der for at male the Pillar of Shame orange som en del af en kampagne for at øge bevidstheden om Kinas påståede menneskerettighedskrænkelser forud for de olympiske sommerlege 2008 i Beijing. I Galschiøts fravær udførte medlemmer af Hong Kong Alliance til støtte for patriotiske demokratiske bevægelser i Kina malearbejdet. Nyhedsrapporter beskrev dengang prøvelsen som en test af de friheder, Kina havde givet Hongkong, da det overtog.

 

Hongkongerne ville opleve mange flere sådanne tests i årene efter. I 2014 brød protester ud, da Kina insisterede på at undersøge eventuelle kandidater til territoriets administrerende direktør, før de tillod kandidaterne at blive opstillet til valget til Hongkongs parlament. De spændte 79 dage lange kamp med pro-demokratiske demonstranter blev kendt som paraplybevægelsen, efter at demonstranter brugte paraplyer til at beskytte sig mod den peberspray, politiet brugte til at forsøge at sprede dem. Følelsen af ​​sammenhold og fællesskab blandt demonstranterne føltes som en gentagelse af 1989 Den Himmelske Freds Plads bevægelse og Rosel Tang fløj fra USA til Hong Kong for at slå lejr sammen med demonstranterne og tale deres sag op.

 

Endnu større protester rystede byen i 2019, efter at Hongkongs ledere foreslog at ændre territoriets udleveringslove for at tillade kriminelle mistænkte at blive sendt til det kinesiske fastland for at blive dømt. Protesterne voksede til en bredere bevægelse mod Beijings indgreb i de friheder, der blev garanteret til Hongkong under betingelserne for dets overdragelse fra Storbritannien. I mellemtiden klargjorde Beijing en national sikkerhedslov, der ville give Kina bred autoritet til at udrydde dissidenterne i Hong Kong.

 

Allerede før loven trådte i kraft, i juni 2020, havde myndighederne allerede forsøgt at lægge  forhindriger ud for  Hongkongs lange tradition for at mindes ofrene til den himmelske fred. De nægtede at lade alliancen organisere sin årlige 4. juni-vagt i 2020 med henvisning til COVID-19-restriktioner. Tusinder dukkede alligevel op. I 2021 blokerede Hongkong igen vagten den 4. juni og satte en massiv polititilstedeværelse op for at afskrække Hongkong-borgere fra at trodse forbuddet. Samme måned blev alliancens museum til minde om massakren tvunget til at lukke ned. Politiet angreb museet i september og konfiskerede dets udstillinger blot en dag efter at have arresteret alliancens ledere under dække af loven om national sikkerhed. Alliancen blev opløst den 25. september, og dage senere dukkede rapporter op om, at den digitale version af dens massakremuseum på Den Himmelske Freds Plads var blevet blokeret i Hong Kong.

 

 

 

Galschiøt fik ikke formelt besked om, at Skamstøtten ville blive fjernet. Mayer Brown, et amerikansk advokatfirma, der repræsenterer Hong Kong University, sendte et brev med krav om, at den blev fjernet til likvidatorerne af alliancen (alliancen ejede faktisk ikke skulpturen; Galschiøt havde altid beholdt ejerskabet).

 

Brevet den 7. oktober gav den nu hedengangne ​​pro-demokratiske gruppe seks dage til at fjerne skulpturen fra universitetet, en offentligt finansieret institution, elles ville skulpturen blive betragtet som forladt ejendom, og ville blive behandlet "på et sådant tidspunkt og på en sådan måde" som universitet så passende. Galschiøt forsøgte at gribe ind, men udtalte, at han ikke kunne få svar på sin advokats forespørgsler om at lade ham komme til Hong Kong for at hente kunstværket.

 

pludselige deadline var klemt mellem to tyfoner s, der ramte Hong Kong med kraftig regn og blæst. Da stormene bevægede sig gennem byen, holdt fristen for fjernelse den 13. oktober fast. Hongkongere strømmede til skulpturen for at sige farvel til, hvad mange så som et af de sidste spor af ytringsfrihed i det kinesiske territorium. "Sig farvel til friheden," sagde en mand, da han tog et foto af skulpturen en dag før deadline.

 

Få skridt væk tog en far en selfie foran the Pillar of Shame med sin 9-årige datter. Bagefter greb den lille pige sin fars telefon og tog nogle billeder af den selv. På deres vej ud pegede han på inskriptionen "den gamle kan ikke dræbe de unge for evigt", mens hun så opmærksomt på. Kort efter begyndte det at regne igen. Men folkemængderne blev ved med at komme.

 

 

 

 

 

 

Universitetet ramte en mur, da deres advokatfirma Mayer Brown trak sig fra sig fra den juridiske sag og fra i fremtiden at repræsenter Hongkong universitetet. De var meget pressede pga. den verdensomspændende offentlig forargelse over, at et amerikansk advokatfirma ville hjælpe kinesiske myndigheder med at kvæle ytringsfriheden i Hong Kong. (Mayer Browns beslutning fik en tidligere administrerende direktør i Hong Kong til at opfordre til en boykot af advokatfirmaet i hele Kina. Talsmænd for Mayer Brown reagerede ikke på anmodninger om kommentarer.) Flere uger fulgte, da skulpturens skæbne stod i en mærkelig tilstand af limbo. ; det var ikke klart, hvornår den præcist ville forsvinde, men der var ingen tvivl om, at enden var nær.

 

Et kunstnerkollektiv fra Hongkong kendt som Lady Liberty Hong Kong gjorde brug af forsinkelsen til at tage detaljerede billeder af søjlen og skabe en tredimensionel model, der kunne bruges som grundlag for 3D-print. Galschiøt støvede i mellemtiden gamle forme af, som han havde brugt til at lave mindre kopier af Skamstøtten i 1990'erne, så han ville være klar, hvis hans skulptur blev fjernet.

 

Limboet sluttede den 22. december. Galschiøt havde netop bedt arbejderne på sit værksted i Odense, Danmark, om at gå tidligt hjem og nyde ferien, da han blev ringet op af en journalist, der ønskede at kommentere skulpturens fjernelse. Energien drænede fra hans krop; han lignede en forælder, der lige havde hørt om tabet af sit barn, huskede hans lærling, Lauge Jacobsen. Sociale medier var fyldt med optagelser af arbejdere, der hegner området omkring the Pillar of Shame af, så ingen ville være vidne til, at den blev fjernet. Journalister nåede stadig at dokumentere dele af nedbrækningen af den store skulptur, som endte med, at et menneskelignende fragment af skulpturen blev læsset ind i en fragtcontainer af en gruppe arbejdere i hårde hatte, der lignede pallebærere ved en begravelse.

 

 

 

 

 

 

Mens Galschiøt så til på afstand, kunne han kun foragte universitetets handlinger. Han udsendte en erklæring, hvori han kaldte fjernelsen af ​​skulpturen en urimelig handling af "ophævelse af den private ejendom i Hong Kong." Hong Kong University sagde i en erklæring, at "ingen part nogensinde har opnået nogen godkendelse fra universitetet til at vise statuen på campus," og statuen vil blive opbevaret i afventning af juridisk rådgivning om, hvad de skal gøre med den.

 

Galschiøt sagde, at universitetet nu har svaret hans advokat, og han er ved at finde ud af detaljerne om, hvordan man returnerer the Pillar of Shame fra Hong Kong. En talskvinde for universitetet gav ikke yderligere detaljer.

 

 

 'Jens' største støtte har været den kinesiske regering'

 

Skulpturens dramatiske fjernelse gav Galschiøt den slags verdensomspændende opmærksomhed, som han længe havde håbet at bringe til sit internationale kunstprojekt.

"Pludselig blev alverdens øjne rettet mod the Pillar of Shame," huskede Jacobsen, hans lærling. "Fra kl. 7.00 til 3.00 om natten ringede telefonen hele tiden, og vores e-mail lignede en berømtheds fan-e-mail, fordi der hvert 10. sekund kom nye e-mails."

 

Jacobsen skiftede fra at arbejde i Galschiøts værksted til at assistere ham på kontoret, mens han jonglerede medieforespørgsler og forespørgsler om, hvordan man anskaffer sig en Skamstøtte. "Jens største støtte sidste år har været den kinesiske regering," sagde Jakobsen under et telefoninterview. Galschiøt kunne høres grine ved siden af ​​ham.

 

Jessica Chiu var en af ​​disse anmodninger. Den indfødte Hongkonger, som er 32 og bor i Norge, lærte først om Den Himmelske Freds Plads af sin matematiklærer på gymnasiet, som ville droppe sin sædvanlige lektion i juni og i stedet undervise om massakren. Senere, som studerende på Hong Kong University, kom Chiu af og til forbi Galschiøts skulptur. Chiu leder nu en norsk nonprofitorganisation med fokus på at støtte menneskerettigheder i Hong Kong. Gruppen havde siden 2020 været interesseret i at udstille Galschiøts the Pillar of Shame i Norge; dets fjernelse i Hong Kong forstærkede disse planer.

 

"Det gør os mere motiverede til at gøre det, og det gør bare virkningen større," sagde Chiu. Hendes nonprofitorganisation har allerede ansøgt om tilladelse til at vise skulpturen to steder i Oslo, herunder en plads nær Nobels Fredscenter.

 

 

 

 

En lignende indsats er ved at tage form for at bringe en kopi af søjlen i USA. Det mest provokerende sted, der overvejes, omfatter en park lige overfor den kinesiske ambassade i Washington DC. En gruppe tidligere amerikanske regeringsembedsmænd, der var med i den offentlige forargede over Mayer Browns involvering, står i spidsen for initiativet, som stadig er i sin indledende planlægningsfase, ifølge en person, der er bekendt med indsatsen.

 

At få en 2-tons skulptur støbt og transporteret til udlandet - endsige at sikre sig en plads til den - er ikke nogen nem bedrift, så det er uklart, hvor mange af sådanne installationer, der i sidste ende vil lykkes. Galschiøt at få opstillet. Han vurderede, at det koster omkring 800.000 dollars at lave skulpturen i en bronzeafstøbning i fuld størrelse. For at gøre det mere overkommeligt og nemmere at håndtere, er han begyndt at lave de mindre, 8,5 fods eksemplarer i kobber ved hjælp af en gammel form, han lavede i 1990'erne. Han håber at kunne distribuere de mindre søjler på ca 4 meter med sokkel til universiteter rundt om i verden (og anmoder om, at skoler, der er interesserede i en kopi, kontakter ham).

 

Han opnåede sin første opstilling i Budapest, Ungarn, den 2. marts, da en af ​​kobber eksemplarerne blev installeret på stedet for et fremtidigt Budapest-campus ved Fudan University. Ungarske lovgivere havde i 2021 stemt for at donere fire jordlodder til det planlagte campus for det Shanghai-baserede universitet, der rangerer som en af ​​Kinas vigtigste eliteskoler. Beslutningen bevirkede en bevægelse der kritiserede den kinesisk indflydelses på Ungarns uddannelses politik. Det fik Budapests borgmester til at omdøbe gader nær det foreslåede sted efter forskellige påståede menneskerettighedskrænkelser begået af Kina. Galschiøt rejste til Budapest for personligt at dedikere sin "a szégyen oszlopa" (ungarsk for "Skamsøjle") nær hjørnet af Free Hong Kong Road og Uyghur Martyrs Road.

 

 

 

 

Brugen af ​​kunstværket til at fremsætte politiske udtalelser om Kinas påståede menneskerettighedskrænkelser kan blive nemmere takket være fremkomsten af ​​3D-print.  Lady Liberty 3D scanning af Hong Kongs tredimensionelle model af skulpturen har gjort det muligt for alle med adgang til med en 3D-printer at lave en kopi af skulpturen uden at besvære omkostningerne og logistikken ved at transportere den fra Danmark.

 

For at gøre processen endnu mere problemfri afgav Galschiøt sin ophavsret til skulpturen og skrev i et åbent brev juledag, at enhver frit kan 3D-printe eller masseproducere kopier af søjlen, så længe overskuddet går til fordel for pro- demokratisager i Kina og Hong Kong.

En 2-fod høj replika skabt ved hjælp af Lady Libertys model dukkede for nylig op ved et pro-demokratimøde i Hong Kong i Manchester, England. En endnu større version - 10 fod  og måske i fuld størrelse se på 8 meter- skal 3D-printes i Taiwan i tide til 4. juni årsdagen for massakren. New School for Democracy Association Taiwan, en pro-demokratisk gruppe, står i spidsen for denne indsats, som er i planlægnings- og indsamlingsfasen, ifølge projektets leder.

 

Lady Liberty selv håber på at organisere en international kunstturné med Galschiøt, der vil indeholde søjlen såvel som gruppens eget signaturkunstværk, et symbol på 2019-protestbevægelsen i Hong Kong kendt som Lady Liberty Hong Kong. Den 3,5 meter høje, crowdfundede skulptur af en kvinde iført hjelm, beskyttelsesbriller og åndedrætsværn gik rundt til forskellige steder i Hong Kong i 2019, herunder et berømt topmøde kendt som Lion Rock, før den blev vandaliseret og smidt ud af klippen (sandsynligvis af pro-regeringsaktivister). Lady Liberty forbereder sig på at sælge små replikaer af Skamstøtten for at hjælpe med at finansiere kunstturen, som også vil invitere andre kunstnere til at deltage, sagde en talsmand.

 

 

 

 

 

 

Rose Tang rækker hånden op for indsatsen. Hun sagde, at hun gerne ville genforene sit Tiananmen-band og optræde under Galschiøts Pillar of Shame, hvis et eksemplar af skulpturen kommer på en turné i USA.

 

I Canada skabte en skrabet gruppe udstationerede Hongkonger en forsyningskæde, der giver dem mulighed for at 3D-printe og sende kopier af søjlen overalt i verden. Deres hjemmeside, CanHKer.ca, sælger en række varer med Hong Kong-tema - inklusive 3D-print af Lady Liberty Hong Kong - for at finansiere pro-demokratiske formål. Indtægterne fra de 3D-printede søjle-kopier er øremærket til organisationer, der hjælper unge Hongkong-flygtninge med at genbosætte sig i Canada og søge asyl, sagde Eric Li, som var med til at stifte en af ​​grupperne og hjalp med at lancere varewebstedet.

 

Mange af flygtningene er unge, der har været udsat for forfølgelse for deres pro-demokratiske aktiviteter, sagde Li. Nogle er deprimerede og føler sig skyldige, endda selvmordstruede, for at have efterladt Hongkong, sagde han. Andre er traumatiserede efter deres voldelige sammenstød med politiet. "De føler, at de forrådte deres venner, fordi de løb væk fra handlingen," sagde Li, som hjælper med at arrangere rådgivning for de unge som en del af sit arbejde for en af ​​de grupper, der vil modtage indtægter fra søjlernes salg.

 

 

 

Der er ikke mange der aktionere idag, når det kommer til protester i Hong Kong. Den Beijing-pålagte nationalsikkerhedslov er lykkedes med at afslutte de massedemonstrationer, der greb byen i 2019. Du kan muligvis finde en lejlighedsvis pro-demokratisk slogan eller plakat her eller der, men ethvert offentligt kunstværk, som regeringen kunne anse for undergravende for Beijing,  vil sandsynligvis hurtigt forsvinde fra offentlighedens øjne.

 

En dag efter Galschiøts the Pillar of Shame forsvandt i december, blev to andre monumenter med Tiananmen-tema fjernet af universiteter i Hong Kong. "Demokratiets gudinde", en efterligning af en skulptur skabt af demonstranter på Den Himmelske Freds Plads i 1989, blev trukket væk fra det kinesiske universitet i Hong Kong den 24. december. Et relief, der forestiller massakren på Den Himmelske Freds Plads, blev fjernet fra campus ved Lingnan Universitet samme dag. Begge kunstværker blev skabt af Chen Weiming, en eksil kinesisk billedhugger, der bor i Californien. Chen forsøger nu at  få hjemsendt monumenterne fra universiteterne og planlægger at huse dem på et museum på Den Himmelske Freds Plads, som han håber at bygge i sin skulpturpark i Yermo, Californien. "I Amerika kan jeg gøre alt, hvad jeg vil. I Kina kan jeg ikke gøre det," sagde Chen.

 

I slutningen af ​​januar dækkede Hong Kong University over den sidste offentlige hyldest til Tiananmen-ofrene på dets campus - et håndmalet slogan på en bro uden for en sovesal. Den lød: "Martyrernes sjæle vil for evigt blive hængende på trods af den koldblodige massakre. Demokratiets gnist skal for evigt gløde for ondskabens undergang." Hvert år rørte eleverne malingen på den 32 år gamle inskription og vaskede Skamstøtten.

  

 

 

 

 

 

Det tidligere sted hvor the Pillar of Shame stod er nu et siddeområde med flytbare plastmøbler oven på træplanker. Området stod tomt på en nylig mandag aften, da de rene, våde planker glimtede i lyset ovenfra. Med den sædvanlige cirkulation på et universitet vil det ikke tage mere end et par år for fremtidige generationer af studerende at sidde i området uden nogen anelse om, hvad der stod her tidligere, eller hvorfor.

 

Men i nærheden forbliver en anden skulptur intakt. Det er en mindehøjtidelighed for Dr. Sun Yat-sen, bredt anset som det moderne Kinas fader, som sidder roligt i en stol omgivet af en rolig fiskedam toppet med åkander.

 

er en sjælden skikkelse i nyere kinesisk historie, æret på begge sider af Taiwan-strædet for at have hjulpet med at afslutte feudalt imperialistisk monarki i Kina og kortvarigt fungerede som den første præsident for Republikken Kina i 1912. Selvom Hongkong udrydder og fjerner dissidenternes, plakater, der hædrer ham som en "stor fredløs", inviterer besøgende til et museum om Suns liv og arv. Universitetet installerede Suns statue i 2003, så studerende kunne følge hans historiske fodaftryk, ifølge en dedikation udstedt på det tidspunkt.

 

 

 

 

Det er umuligt at vide, hvad Sun kunne sige om fjernelsen af ​​Skamstøtten og andre kunstværker i Hong Kong, hvis han var i live i dag. Men i en tale, som han holdt for næsten 100 år siden på Hong Kong Universitys campus, giver et fingerpeg. I sine bemærkninger kaldte Sun Hong Kong og universitetet for hans "intellektuelle fødested" og forklarede, hvorfor han fik sine revolutionære ideer der: "Hong Kong imponerede mig meget, fordi der var ordnet ro, og fordi der blev udført kunstnerisk arbejde uden afbrydelser. ."

Cezary Podkul er en prisvindende undersøgende reporter, der har skrevet for ProPublica, The Wall Street Journal og Reuters. Han underviser på Hong Kong University's Journalism and Media

Mere: Hong Kong Denmark Art Protest

*****