Kære

’Ekstremisme’, ’fundamentalisme’, ’jødedom, kristendom og islam’, ’stening’, ’halshugning’, ’radikalisering’ 'parallelsamfund'- alle disse elementer er en del af kunst- og dialogprojektet Abrahams Børn, som er udstillet på KunstCentret Silkeborg Bad.

Til forskel fra andre sammenhænge, hvor denne cocktail af emner er samlet, indgår den her i en fredelig dialog. De over 5.000 mennesker, som har besøgt udstillingen indtil videre, forundres, glædes, forfærdes og forbavses over deres egen og de andres religiøse udsagn fra toraen, biblen og koranen.

Kunst kan ikke redde verden og alle dens problemer, men den kan noget, som andre kommunikationsformer ikke kan da den går direkte ind i en følelse og derigennem kan igangsætte en ny erkendelse hos tilskueren. Den livlige debat blandt udstillingens gæster og skoleklasser taler for sig selv:

  • Hvornår har man sidst hørt om, at tusindevis af mennesker besøger en udstilling og går i dialog med hinanden omkring noget så tungt som den monoteistiske religioners dogmer sat i relation til vores og andres civilisation.
  •  Og næsten endnu mere imponerende er, at det er lykkedes at få 100-vis af skoleelever til at blive optaget af forskelle og ligheder i islam, kristendommen og jødedommen og interessere sig for deres egne religiøse fordomme.

 

Abrahams Børn skal fungere som brobygger og dialogskaber og jeg opfordrer jer til at bruge det som et element jeres arbejde med for at skabe dialog og antiradikalisering.

Kæmpeskulpturen Fundamentalism danner centrum i dialogprojektet. Derudover har jeg fremstillet 10 skriftsøjle-skulpturer i kobber, der opstilles på biblioteker, gymnasier, folkemødet, indkøbscentre, borgerservice mm. for at sikrer at kunstens dialog kommer ud blandt befolkningen. Jeg har også udviklet nogle interaktive dialog og undervisningsværktøjer, som frit kan hentes på internettet. F.eks. online-quiz og citat-oversigt med citater fra toraen, biblen og koranen.

Bendt Bendtsen arbejder pt. på at få ’Fundamentalism’ udstillet foran EU-parlamentet, formegentlig til sommer. I 2016 skal udstillingen til København for at danne centrum for kirkedage, et arrangement, hvor mere end 25.000 kommer for at diskutere religion i hele hovedstaden. Foruden disse udstillinger er der rig mulighed for at bruge projektet i som dialogskaber i denne svære situation, som Danmark er i, så vi kan skabe en fordomsfri og afbalanceret dialog.

Jeg vil gerne opfordre dig til at kigge på projektet og tænke på, om du (og Danmark) kan bruge kunsten til at modvirke radikalisering og påbegynde en oplysnings- og dialogproces om de mørke og lyse sider af både jødedommen, kristendommen og islam med en dialog, hvor vi har fokus på, at det ikke er det, der konkret står i bøgerne, der er problemet – men hvordan de tolkes og hvem der fortolker det for os.

Jeg vil gerne stille mit projekt til rådighed for at bidrage til en antiradikaliserende og antiekstremistisk dialog der skal få det religiøse og søgende menneske til at vælge de lyse og forsonelige sider - frem for de mørke og uforsonlige sider af deres religion.

Jeg har lavet en lille linksamling omkring projektet under denne mail

Kærlig hilsen

Jens Galschiøt

Banevænget 22
5270 Odense N
6618 4058 
mail: aidoh@aidoh.dk 

 

 

 

 

 

BESKRIVELSE AF FUNDAMENTALISM-SKULPTUREN OG PROJEKTET

Kunst- og dialog-projekt ’Abrahams Børn’ skal være med til at skabe dialog og bygge bro mellem de monoteistiske religioner Jødedommen, Kristendommen og Islam, og modvirke fundamentalisme.

Skulpturen ’Fundamentalism’ er 3,5m høj og 9m i diameter og opbygget af 8.000 kobberbøger. 28 fladskærme på skulpturens sokkel viser 600 af de lyseste (”gode”) og mørkeste citater fra jødedommen, kristendommen og islam.

Alt i alt viser citaterne tydeligt at de tre religioner i deres dogmer er næsten umulige at skelne fra hinanden og at man kan skabe både rædselsregimer eller næstekærlige samfund ud fra dem alle. I sidste ende er det altså det enkelte menneske og dettes fortolkning af religionerne der skal lægges til ansvar for deres handlinger. 

Projektet skal modvirke ekstremisme og fundamentalisme via en inkluderende og fordomsfri dialog omkring religion og kultur, fordomme. Derigennem håber vi at igangsætte en slags healingsproces i det danske samfund.

I debatten om ytringsfrihed spiller projektet ind som et eksempel på en religionsdiskussion der ikke stigmatiserer bestemte grupper, en tilgang der synes glemt i diskussionen om vores ubegrænsede ret til at ytre os (som jeg i øvrigt støtter). Det er påfaldende at vi i hele projektets levetid ikke har fået en eneste trussel og at den eneste reelle kritik er kommet fra kristne.

 

****

Info om Galschiøt, 'Fundamentalism' skulptur og Abrahams Børn

 

Kontakt til "Abrahams Børn"  sekretariatet: Sekretariatsleder Lasse Markus 6618 4058/mobil 6170 3083

Abrahams Børn-hjemmesiden:  www.fundamentalism.dk

Om kunst projektet:  Introduktions-mail  -Introfilm - Wikipedia  - Medieomtale eller Foto

Pjecer med beskrivelse og citater fra Abrahams Børn projektet: Pjecerne findes på: Dansk, Engelsk, Tysk, Fransk, Spansk, Hollandsk, Polsk, og Arabisk.

Interaktive dialog værktøjer på 8 sprog:  QuizzenCitatsøgning - Pauseskærme

  

Om Jens Galschiøt : Wikipedia -  CV (PDF)  (engelsk) -  Kunstbog,