INVITATION
Til åbning af Fundamentalism-udstilling
ved Københavns Rådhus
 
Det er første gang skulpturen udstilles i det offentlige rum og det bliver spændende at se hvordan oplægget til en reel religionsdialog bliver taget imod af medier, politikere, religiøse organisationer osv.

Nyhedsbrev nederst: Marianne Knorr - Flygtningeskibet - UnbearableFernisering
 
Kære
 
Du inviteres hermed til åbningen af skulpturen ’Fundamentalism’ – mit hidtil største og måske mest kontroversielle værk. Det er første gang skulpturen bliver udstillet i det offentlige rum, og tilmed lige midt i hjertet af København, så jeg er både stolt over udstillingen og også ret spændt på hvordan den kommer til at gå.
 
Udstillingen fokuserer nemlig på noget så sprængfarligt som religion. Med 600 af de ’lyseste’ og ’mørkeste’ citater fra Koranen, Biblen og Toraen stilles religionerne overfor hinanden og viser, at de er næsten umulige at skelne fra hinanden. Man kan skabe både rædselsregimer og næstekærlige samfund ud fra dem alle.
 
Jeg er dog ikke ude på at opblusse religionsdebatten. Ved at sidestille de tre religioner i værket håber jeg tværtimod at projektet vil være med til at skabe forståelse og dialog, og bygge bro mellem religionerne.
 
Skulpturen er en del af kunst- og dialogprojektet Abrahams Børn, og den har kun een gang tidligere været vist, nemlig på Kunstcentret Silkeborg Bad. Udstillingen gik på alle måder forrygende, og over 3 måneder trak den fulde huse, mens der i byen, på skoler og i biblioteker blev diskuteret på livet løs.
 
Det er Himmelske Dage der har inviteret mig til at udstille skulpturen. Festivalen inviterer den 5.-8. maj til debatter om religion i centrum af København, og gennem udstillingen søger de at åbne for interreligiøse debatter.   
 
Fundamentalism-udstillingen slutter d. 8. maj, og indtil da håber jeg, at den vil skabe gode debatter og åbne nogle øjne, både hos religiøse og ikke mindst på Christiansborg og hos de mediehuse, der holder af at fortælle hvor fundamentalt forskellige vi alle er. 
 
Jeg glæder mig til at se dig til åbningen af udstillingen tirsdag den 26. kl. 17-18. Ferniseringen foregår ved skulpturen på Regnbuepladsen ved siden af København Rådhus.
 
Kærlig hilsen
Jens Galschiøt
Skulpturen Fundamentalism udstilles på Regnbuepladsen
ved Københavns Rådhus (syd for Rådhuspladsen)
 
Skriftsøjle
 
Pressemeddelelse om udstillingen
 EUs præsidium forbød skulpturen.
Nu udstilles Fundamentalism ved Københavns Rådhus.
 
9 meter brede og 4½ meter høje kommer kæmpebogstaverne FUNDAMENTALISM til at stå. Under hvert bogstav pulserer 600 af de mørkeste og lyseste citater fra Toraen, Biblen og Koranen.
 
EU parlamentets formand Martin Schulz satte i efteråret en stopper for, at skulpturen kunne udstilles foran EU parlamentet (se letter from Schulz). Han mente ikke, at man kunne garantere for værkets sikkerhed (se Der Spiegel article). Dermed overtrumfede han, sammen med præsidiet, helt uhørt, 30 folkevalgte EU parlamentarikeres ønske om at udstille skulpturen. Her i blandt Bendt Bendtsen (K) og Margrethe Auken (SF).  Galschiøt udtaler:
 
”Jeg er meget overrasket over, at EU’s præsident er så bange for at tage religionsdiskussionen, at han stopper udstillingen. Til gengæld synes jeg at det er beundringsværdigt at Himmelske Dage (som har inviteret Galschiøt til at udstille) vælger at opstille skulpturen og Københavns Kommune lægger plads til, og dermed tage den nødvendige og samlende dialog”.  
 
Jens Galschiøts kontroversielle værk udstilles ved Københavns Rådhus fra tirsdag d. 26. april og frem til d. 8. maj. Kunstinstallationen har tidligere været udstillet på KunstCentret Silkeborg Bad med store besøgstal, mange debatter og helt uden ballade. Det er dog noget helt andet at udstille i hovedstaden siger kunstneren.
 
”Med udstillingen af Fundamentalism i hjertet af København bliver både politikerne på Christiansborg, de religiøse organisationer og medierne nødt til at tage stilling til værkets udsagn. Man er pludselig nødt til at forholde sig til, at religionernes centrale dogmer er næsten ens.”
 
Skulpturen er en del af kunst– og dialogprojektet Abrahams Børn, der søger at skabe forståelse og dialog, og bygge bro mellem Kristendommen, Islam og Jødedommen. I værket præsenteres 600 af de ’lyseste’ og ’mørkeste’ citater fra de tre religioner, som gør det klart, at de i deres dogmer er næsten umulige at skelne fra hinanden. Man kan skabe både rædselsregimer og næstekærlige samfund ud fra dem alle. Galschiøt udtaler:
 
”Med værket vil jeg vise, at alle religioner indeholder modsætningsfyldte tekster, og vil kunne bruges til både at retfærdiggøre de mest bestialske-, og begrunde de ædleste gerninger. Som jeg ser det, er den enkelte person altså ansvarlig for sine egne handlinger, ikke religionen”.
 
Det er Himmelske Dage (d. 5-8. april), der har bedt Galschiøt udstille skulpturen. Med udstillingen vil de starte en dialog omkring de monoteistiske religioner. I den forbindelse udstilles der en række skriftsøjle-skulpturer, der viser de 600 citater. Skulpturerne er udstillet i kantinen på Politikens hus, RUCs bibliotek, Københavns Domkirke, Ørestad Gymnasium, Albertslunds Rådhus, Vartorv i København, Silkeborg Business College, på Galleri Galschiøt samt på TV2 Kvægtorvet. Desuden udstilles 60 af Galschiøts flygtninge-skulpturer i kirker over hele København.   
 
Fundamentalism-udstillingen åbner officielt tirsdag d. 26. april kl 17. Skulpturen sættes op fra mandag. 

 
Kontaktinformation:
Jens Galschiøt, kunstner - tlf: 66184058 / 61703083 aidoh@aidoh.dk
Bendt Bendtsens (K) kontor i EU parlamentet:  Tel: +32 2 28 47125 Email: bendt.bendtsen-office@europarl.europa.eu
Himmelske Dage - Kirsten Weiss Mose - tlf. 2320 5031 kirsten@himmelskedage.dk
 
Links og baggrund
Kontakt til "Abrahams Børn" - Sekretariatsleder Lasse Markus 6618 4058/mobil 6170 3083
Abrahams Børn-hjemmesiden:  www.fundamentalism.dk
Interaktive dialogværktøjer på 8 sprogQuizzenCitatsøgning - Pauseskærme
Om kunstprojektetIntrofilm - Wikipedia  - Medieomtale - Fotos
Hæfte med beskrivelse og citater fra Abrahams Børn projektet: Hæfterne findes på: Dansk, Engelsk, Tysk, Fransk, Spansk, Hollandsk, Polsk, og Arabisk.
Om Jens Galschiøt : WikipediaCV (PDF)  (engelsk) -  Kunstbog,
  
  
 
Isbjørnen er oppe foran folketinget
Vi have en rigtig god fernisering på slotspladsen sammen med Alternativet og en masse andre gode mennesker. Også en del folketingsmedlemmer kom og så den spiddeisbjørn på slotspladsen, bl.a. Pia Kærsgård (DF), Johanne Smith (EL), et grønlandske medlem af folketinget og Pia Olsen Dyhr (SF)

Det var et elendigt vejr, koldt blæsende og regnede, men de par hudrede der var mødt op holdt ud, hjulpet af økologisk champagne, godt humør og et par gode taler fra Jens Galschiøt og Christian Poll (Å) fra Alternativet.

Dokumentaristen Niller Madsen var på pletten og har lavet et indslag fra ferniseringen, der er blevet vist på TV kanalen OSRTV.DK og hedder: ”De drak også champagne da Titanic gik ned! ”. Se her

Over 20 aviser omtalte opsætningen bl.a. helt fra Pakistan, Iran til USA og i vores egen Politikken. Venstre udtalte til politikken at isbjørne opsætningen ikke vil få indflydelse på regeringens politik det er vi selvfølgelig lidt kede af.

Alternativet holder klimavagt ved skulpturen, se på deres Facebook eller webside hvor de vil beskrive de aktiviteter der forgår omkring skulpturen
 
 
Marianne Knorr synger Bertolt Brecht
på Galleri Galschiøt

Vi har et spænende arrangement på Galleri Galschiøt hvor sangerinden Marianne Knorr  synger Brecht sange Hun akkompagneres af de to gode tangentspillere Søren Tuxen og Torben Kjær, så der er lagt op til en rigtig god aften.

Arrangementet er lavet som et slags matine, et cafe arrangement hvor Jens Galschiøt vælger de Brecth sange som Marianne synger og begrunder sit sangvalg. I forbindelse med arrangementet vil der være mulighed for en snak om hvorvidt Brechts tekster siger noget om vores samfund i dag og om kunsten kan (og bør) bruges til at debattere samfundets udvikling på godt og ondt.

Lone Thellesen som er en af landes gode facilitatorer og tidligere direktør i Dacapo Teatret vil sørge for at vi også får en god og givende dialog om både kunst, Brechts og tilværelsens ulidelige lethed

Det hele foregår fredag den 13. maj kl. 20.00 i Galleri Galschiøt, Banevænget 22, 5270 Odense N

Biletterne koster 100 kr og inkluderer et glas vin og en kop kaffe.  Du må meget gerne tilmelde dig på 6618 4058 eller aidoh@aidoh.dk , så vi nogenlunde ved hvor mange der kommer.
 
Flygtningeskibet M/S ANTON
M/S Anton, den gamle, bevaringsværdige kutter, der sejler med de flotte bronzeskulpturer, som Jens Galschiøt har fremstillet til kampagnen "Flygtningeskibet", samler for øjeblikket ind til finansieringen af sin deltagelse i projekter i 2016 og 2017.
 
Først og fremmest inkluderer dette, (udover Flygtningeskibsprojektet, der bl.a. igen skal til Tyskland) et fremstød for skånsom fangst af jomfruhummer med tejner. Samt deltagelse i Folkemødet på Bornholm, hvor kutteren vil være centralt placeret i Allinge Havn og skabe opmærksomhed omkring kravet om et retfærdigt og naturskånsomt fiskeri - i Danmark og i verden.
 
Hvis du vil læse mere eller støtte kampagnen, kan du gå
til M/S Antons Facebook side eller du kan gå direkte til indsamlingen
 
 
Tilbageblik på Abrahams Børn-udstilling på Silkeborg Bad
 
Den første samlede udstilling af Abrahams Børn-projektet er nu slut efter 92 dage med masser af positivt respons og eftertanke som viser for hvor relevant udstillingen er.
 
13.499 gæster besøgte udstillingen. Det er over dobbelt så mange som KunstCentrets “normale” besøgstal og der måtte hyres ekstra personale til cafeen og rundvisninger. Udstillingen tiltrak flere og flere som rygtet bredte sig. Det plejer at være omvendt.
 
Over 50 skoleklasser blev vist rundt på udstillingen, mens en del skoleklasser kom forbi uden rundvisning. I det hele taget blev Abrahams Børn-udstillingen og materialet flittigt brugt som udgangspunkt for debatter i klasserne.
 
5 Skriftsøjle-skulpturer var i perioden udstillet på forskellige kultur- og undervisningsinstitutioner og de sikrede at debatten kom ud af kunstinstitutionen og ind i skoler og biblioteker.
 
TV, Radio, Blogs og Aviserne dækkede udstillingen. Se medie-oversigt
 
  
TV2 Østjylland: I forbindelse med Silkeborg-udstillingen lavede TV2-østjylland ½ t
imes udsendelse hvor de foruden et interview med Galschiøt havde inviteret en kristen, en jøde og en muslim som diskuterer projektet og de 600 mørke og lyse citater fra de 3 religioner. Du kan se indslaget her
 

 


 

Skriftsøjlen viser de 600 citater.
Fra d. 19 april til 8 maj udstilles de følgende steder: Kantinen i Politikens hus - RUCs bibliotek - Københavns Domkirke - Ørestad Gymnasium - Albertslunds Rådhus - Vartorv i København - Silkeborg Business College - Galleri Galschiøt - TV2 Kvægtorvet.
 
60 af Galschiøts flygtninge-skulpturer i kirker over hele København indtil 5 maj hvor de udstilles samlet på Rådhuspladsen. 
 


 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Denne mail er udsendt fra billedhuggeren Jens Galschiøts værksted.
Kontakt til værkstedet:
Galleri Galschiøt
Banevænget 22
5270 Odense N

Tlf : (+45) 6618 4058
Fax:(+45) 6618 4158
Database over Galschiøt skulpturer (ikke opdateret ;-)

Portræt af Galschiøt med link til alle projekter fra hans værkstedet(PDF på engelsk)
200 sider E-bog om Galschiøt på dansk (PDF)


****************************************** 
 ******************************************
 
Af- og tilmelding af nyhedsbrev fra Jens Galschiøt
Vil du slettes fra denne infoliste så klik her: Afmeld min e-mail fra denne liste
Vil du opdatere dit navn-email m.m på listen:  Opdater min profil
Vil du tilmelde dig til infoliste, så tryk her: Tilmelding til Galschiøts infoliste