Galschiøt giver kunstfonden fingeren og sælger ud.
  1. Så er den gal igen: armod og sult truer- Indsamlingssalg
  2. Kun 100.000 kr i kontanter
  3. Fundamentalism-skulptur til 2 millioner i materialer
  4. Tåberne må redde verden, når nu de kloge ikke vil.
  5. Vi vil ikke snyde julegaveindkøberne      
 

 
Kære
 
Så er den gal igen: armod og sult truer. Fundamentalism-skulpturen (se beskrivelse) har ædt vores kapital. Så vi laver støtteindsamlingsudsalg op til jul på Galleri Galschiøt. Salget startede søndag d. 23. nov. og slutter tirsdag d. 6. januar.
 
Vi ved godt, at kærligheden til penge er større end kærlighed til livet så vi vil forføre dig ved at give 20% indsamlingsrabat på alle skulpturer og smykker indtil  6. januar. Du har nu mulighed for at købe en fed og billig julegave og samtidig promovere dig med, at du har støttet indsamlingen. Alle kan være med. Der er skulpturer og smykker fra 400kr og op til flere millioner Wink
 
Det er Galschiøts kæmpeskulptur, ’Fundamentalism’, der med sine 8 tons kobber, rustfrit stål og 28 monitorer har lavet et større hul i værkstedets bankkonti, og da vi skal have åbningsfernisering på projektet d.17. januar på Kunstcentret Silkeborg Bad, så der en ingen vej tilbage.
 
Vi håbede, at Statens Kunstfond gav os lidt støtte – men de har givet afslag, og for at drysse salt i såret, har de tilmed sendt et brev til os om, at Galschiøt værk ikke lever op til kunstfondens høje standarder for støtte. 
  
Meget kan man sige om Galschiøt, men han er ikke typen, der sætter sig ned og giver op. Så han og konen har droppet deres pensionsopsparing og opstarter indsamlingen med at lægge 120.000 i kassen. Han håber på, at indsamlingsudsalget kan give 180.000 derudover, så vi i alt har 300.000 til at lave skulpturen færdig og betalte de ubetalte regninger.
 
Vi vil lave en side på nettet, så man kan se, hvordan det går med indsamlingenIndsamlingen startede i søndags, og vi er allerede nået igår tirsdag nået op på 174.923  Se indsamlings-websiden.  
 
Og med denne glædelige (før)julenyhed til de smykke- og skulpturhungrende, ser vi fra Galleri Galschiøt frem til at i allesammen kommer på besøg herude. 
 
Mange hilsner 
Lasse Markus (informationsansvarlig) og de gæve Gallerister.
 
  
 
Kun 100.000 kr i kontanter
 
Galleri Galschiøt i Odense har åbent alle hverdage fra 9 til 17 og søndag fra 12 til 16.00. Vi modtager både  dankort og også gerne kontanter, dog max 100.000 kr på grund af loven om hvidvaskning .
 
Så der skulle være rig mulighed for at komme af med penge til støtteindsamlingen og samtidig få skulpturer og smykker 20% billigere. 
 
Galleri Galschiøt er et af de største kunstværksteder i Danmark, så selv om du ikke vil købe noget, er det altid et besøg værd, og så er der fri entre.
  
  
Man kan altid bytte
  
Hvis man køber en skulptur, kan man altid komme at bytte den til en anden, også mange år efter. Man skal bare huske at tage sin kvittering med. Skulpturerne er nemlig enten unikke eller fremstillet i ganske små serier og bliver relativt hurtigt udsolgt, og så laver vi dem ikke mere.
  
Så, Galschiøt glad for at få nogle af sine gamle skulpturer igen. Det giver et mere varieret udvalg i galleributikken. Man kan dog ikke få sine penge tilbage, medmindre andet er aftalt.
 
 
Fundamentalism-skulptur til 2 millioner
  
Abrahams Børn-projektet, med den store Fundamentalism-skulptur, har indtil nu kostet næsten 2 millioner kroner bare i materialer, og alt er finansieret af Galschiøt. Vi har for et par år siden lavet et indsamlingsudsalg, der gav 175.000 kr., og de blev hurtigt brugt.

Sidste gang vi var økonomisk i bund, solgte vi Galschiøts 3 meter høje H.C. Andersen-skulptur fra Rådhuspladsen i Odense til HCA golf i Bogense. Men den kan vi jo desværre ikke sælge igen, så derfor kommer dette indsamlingsudsalg.
 
Man kan vel strengt taget sige, at vi har konverteret gamle HCA om til koraner, bibler og toraer. Den havde han nok ikke set komme.
 
 
Tåberne må redde verden, når nu de kloge ikke vil.
 
Vi havde faktisk håbet på, at nogle af alle de politikkere, som har meldt sig som støtter (en støtte, som vi i øvrigt er meget glade for!) af Abrahams Børn-projektet, kunne finde nogle penge til os, men det er åbenbart ikke så let.
 
Efter at Fundamentalism-skulpturen er færdig, begynder dialogprojektet, som er en vigtig del af kunstværket. Det koster måske endnu flere penge, men vi forlader os på at, vores skytsengel, der svæver over værkstedet, finde en løsning. Det plejer hun.
 
Nogle vil måske sige, at vi er naive tåber. Men her på værkstedet kører vi efter miljøbevægelsens gamle slogan ” Tåberne må rede verden, når nu de kloge ikke vil.”
 
 
Sæt støtte ind på indsamlingskonto
 
Hvis du vil støtte indsamlingen, og ikke vil købe skulpter eller smykker men bare give os lidt støtte, så kan de sættes ind på denne konto Danske bank : Reg  3574 Konto 1043 9620,  alt fra 10 kr til 1 million er velkommen.
 
Det kan også være, at du kende nogle, som sidder i bestyrelser i fonde, som vi kan søge, så kontakt dem endelig og hør, om de vil hjælpe projektet igennem.
 
 
Vil ikke snyde julegaveindkøberne
 
Normalt laver man vel sådanne udsalg i januar, men jeg har altid født mig snydt, når jeg havde købt en julegave i december og så kunne se, at den samme vare bliver solgt billigere i januarudsalget. Jeg vil ikke have, at dem der køber skulpturer og støtter mine projekter skal føle sig snydt, så derfor laver vi støtteudsalget i december”, fortæller Galschiøt om indsamlingsudsalget.
 
 
Besøg Galleri Galschiøt
 
Galleri Galschiøt er billedhuggeren Jens Galschiøts værksted og museum på 2.500 m2. Det er et af Danmarks mest spektakulære og største private kunstværksteder. Stedet bugner af aktivitet, og der er, foruden kunstnerens værksted, også bronzestøberi, Galleri-butik, kunstskoler, pilefletværksted, Tv-studier, skulpturpark og et 400 m2 stort kunstgalleri.

Hele området er på ca. 10.000 m2 og er åbent for publikum på alle arbejdsdage mellem kl. 9 og 17 og søndage fra 12 til 16. Der er lukket om lørdagen.
 
 Man kan bestille rundvisninger med guide. Fri entré.
 
Adresse er: Galleri Galschiøt - Banevænget 22, 5270 Odense N -  Email:  aidoh@aidoh.dk  -  Info: http://www.gallerigalschiot.dk  - Tlf: 6618 4058
 
 
 
 
 
****
  
Info om  Galschiøt, 'fundamentalism' og Abrahams Børn
 
Der er nok mange der ikke har helt styr på hvad Galcshiøt´s 'Fundamentalism'-skulptur og kunst- og dialogprojeket 'Abrahams børn' er, men her er nogle nyttíge links:
 
Om Jens Galschiøt på Wikipedia:
Portræt af Jens Galschiøt (engelsk) CV (PDF) 
Galschiøts hjemmeside: Galleri Galschiøt
 
Kontakt til Jens Galschiøt:
E-mail:
aidoh@aidoh.dk, Internet: www.aidoh.dk, tel. +45 6618 4058, Banevænget 22, DK-5270 Odense 
 
 
  
 
   
 
  
   
 
 
 
 
  
 
 
Denne mail er udsendt fra billedhuggeren Jens Galschiøts værksted.
Kontakt til værkstedet:
Galleri Galschiøt
Banevænget 22
5270 Odense N

Tlf : (+45) 6618 4058
Fax:(+45) 6618 4158
Database over Galschiøt skulpturer (ikke opdateret ;-)

Portræt af Galschiøt med link til alle projekter fra hans værkstedet(PDF på engelsk)
200 sider E-bog om Galschiøt på dansk (PDF)


 
****************************************** 
 ******************************************
 
Af- og tilmelding af nyhedsbrev fra Jens Galschiøt
Vil du slettes fra denne infoliste så klik her: Afmeld min e-mail fra denne liste
Vil du opdatere dit navn-email m.m på listen:  Opdater min profil
Vil du tilmelde dig til infoliste, så tryk her: Tilmelding til Galschiøts infoliste