Vi har netop modtaget denne artikel fra Hongkong omkring Galleri Galschiøt, 30 året for massakren og motorvejskilt. Så nyheden omkring det danske motorvejskilt når langt omkring.

 

Jeg er faktisk stolt af at bo i et land hvor det er muligt at sætte et skilt op der markere et progressivt værksted som arbejder med politisk kunst og jeg er endnu mere stolt af at bo i et land som med skiltet nu også markere massakren på de studenter der gav deres liv i 1989, for at få indført demokrati i Kina. Det er i disse dage 30 år siden, at de blev mejet ned af tanks på den himmelske fredsplads i Beijing .
 

 

Faktisk var det ikke så let at få et skilt på motorveje og det var lige ved at gå galt. Da skiltet var lavet færdig og skulle opsættes, blev det stoppet meget bombastisk fra ukendte kredse i vejdirektoratet. Vi fik at vide at det skulle laves om og at vejdirektoratet selv ville betale alle omkostningerne på ca 25.000 kr. Men efter at de havde tænkt sig om i 24 timer ændrede de beslutning og frigav opsætningen. Hvem der konkret stoppede skiltet fik vi aldrig at vide, men mon ikke det have noget med Kina og pandaer at gøre J

 

Jeg undrer mig over at 30 året for massakren ikke bliver omtalt ret meget i aviserne og at de danske politikkere ikke markere sig i denne sag, på trods af en heftig valgkamp. Man kan næsten få det indtryk at politikkerne holder lav profil for ikke at støde kineserne, som har været så søde at give os to nuttede pandaer. Hvis det er tilfældet har Kinas strategi virket.

 

Først har vi annerkendt at Tibet er en del at Kina og arresteret folk med flag. Og nu er vi også med til at begrave mindet omkring massakren på demokrati bevægelsen på Den himmelske fredsplads i Beijing 4. juni 1989.

 

Jeg håber på at nogle politikkere eller gode journalister vil spørger lidt ind til, hvad regeringen og partierne har tænkt at sige i anledningen af 30 året for massakren. Det mindste man kunne gøre var vel at udsende en erklæring om, at man ikke glemmer studenterne og kræve at Kina rehabilitere dem og overholder menneskerettighederne

 

For dem der ikke kan huske massakren er her en film med optagelser fra 1989 der netop er lagt op af Hongkong Free Press

 

I anledning af 30 året for massakren har vi på Galleri Galschiøt lavet et info og mindested midt i galleriet i Odense , hvor man kan se over 4.000 dokumenterne fra massakren og avisudklippene fra pressen omkring opstilling af mindesmærket over massakren. Mindestedet vil være tilgængeligt hele juni måned og man kan komme og tænde et lys eller lægge en blomst.

 

 

Der har været en del presse også i Danmark omkring skiltet. Både på tv2fyn og i fyens Stiftstidende.

 

Kærlig hilsen Jens Galschiøt

 

 

Kontakt:

 

Jens Galschiøt:  Mobil 40447058 eller fastnet 66184058

 

Info /foto om skamstøtten i Hongkong

 

info omkring massakren

 

 

 

 

 

 

 

	Survival of the fattest, 2012. Original  skulpturen er af kobber og 3 m høj. En kæmpe overvægtig retfærdigheds gudinde (Justitia) med sin vægt i hånden oven på en udsultet mand.   Hendes motto er  ”Jeg sidder på ryggen af en mand –han er ved at segne under min byrde— Jeg vil gøre alt for at hjælpe ham- undtagen at træde ned fra hans ryg.”  Skulpturen er en kommentar til den vestlige verdens retfærdighedssans, hvor vi besidder meget af rigdommen på jorden, samtidig med at vi prædiker demokrati,  lighed, frihed og broderskab, uden at vi selv vil dele med de andre.   Skulpturen står både i Ringkøbing og på Galschiøts værksted og er en af hans mest kendte skulpturer.
	H.C. Andersen i en queer tid, 2012. Originalskulpturen er 2m høj, og er en skulpturel kommentar til den akademisk diskussion om læsningen af H.C. Andersens værker i queer perspektiv.   Skulpturen er sammensat af 2 klassiske skulpturer ”Venus fra Milo” og Bissens ”H.C. Andersen portræt” fra 1864 og viser Andersens kvindelige sider og diskuterer, hvordan han kunne have reageret i en tid, hvor det ikke er usædvanligt at flirte med sin kønsidentitet..   Skulpturen skabte meget debat, da den blev lanceret i forbindelse med en stor indsamling til brystkræft.
	Unbearable, 2015. Den originale skulptur er 7x3x10 meter og blev lavet til klimatopmødet Cop 21 i Paris. Den består af en videnskabelig kæmpegraf over CO2 ophobningen de sidste 300 år.   Grafen spidder en isbjørn, der hænger i 7 meters højde. Den har siden Paris været opstillet foran folketinget, ved Cop 23, i Bonn og utallige andre steder.
	Skamstøtten, 1995 Skulpturen er 9 meter høj og lavet for at markere og huske massakrer og overgreb i verden. Den første skulptur markerede massakren på Den Himmelske Freds plads  i 4 juni 1989, hvor studenterne  blev slået ihjel af kinesiske  tanks og militær, der knuste drømmen om demokrati og menneskerettigheder i Kina. Der var over 100.000 deltagere, da skulpturen blev opstillet permanent i Hong Kong i 1997, lige før Hong Kong blev overtaget af Kina. Den står nu på Hongkong universitetet og er beskyttet af 10.000 studenter og er det eneste mindesmærke, der er over massakren på kinesisk grund. Opstillingen kostede Galschiøt et permanet indrejseforbud i Kina og 2 gange udvisning af Hongkong.     Det er i år (2019) 30 året for massakren, og Galschiøt valgte derfor, at denne skulptur skulle være i centrum af skiltet or at hædre mindet om studenterne. På skulpturen har en af de mest berømtes digtere i Kina,Szeto Wah, lavet en meget smuk kalligrafi, der betyder ”Nationens traume”. Der er opstillet Skamstøtter i Mexico , Brasilien. Og Hong Kong
	Freedom to Pollute, 2002. En 6 meter høj frihedsgudinde der sender røgsøjler op fra faklen. I lovbogen, hun holder i hånden, er teksten blev ændret til  ”Freedom to Pollute”.   Skulpturen er indgået i utallige kunstmanifestationer rundt omkring i verden for at sætte fokus på at den vestlige verdens krav om frihed til vækst og et sanseløst forbrug, uanset hvad konsekvenserne er for vores fælles klode.
	I Guds Navn, 2007. 6 meter høj korsfæstet gravid teenager. Skulpturen sætter fokus på, at den katolske kirke har indført et forbud imod prævention  (og seksualundervisning). Den katolske Pave Johannes Paul 2. fra Polen indførte det absurde dogme, at gud har bestemt, at når en mand og kvinde er seksuelt sammen, skal der være mulighed for, at man kan blive gravid - at forhindre dette er bandlyst og svarer til 1000 vis af aborter, hver gang man har samleje. Dette forbud mod prævention gælder alle, både indenfor og udenfor ægteskabet, og alle former for prævention og er stadig gældende for over en milliard katolikker.   Prævention forbuddet har betydet en katastrofe i mange lande, da det bliver umuligt for dem at lave børnebegrænsning og hindre, at HIV smitte og andre seksuelt overførte sygdomme breder sig.  Især mange teenagere er blevet gravide pga. forbuddet.  Skulpturen har stået foran domkirken i København og været opstillet i både Kenya, Tyskland, Brasilien og Nicaragua, og den indgår  også i mange bøger om kristendommen og seksualoplysning.
	Min indre svinehund. I november 1993 blev 22 tonstunge og 3m høje skulpturer stillet op i store dele af Europa. Dette var en af de største kunst happening/streetart værker, der nogensinde er lavet på europæisk grund. Alle skulpturerne blev opstillet ulovligt i løbet af 2 døgn og over 100 mennesker hjalp med projektet.   Det var Galschiøts første happening i det offentlige rum, og han lavede den for at sætte fokus på, at vi efter Berlinmurens fald stod over for tippingpoint i vores historie, hvor imigration ville blive kraftigt forøget pga. den sociale ubalance. Enten delte vi vores rigdomme og skabte en social og økonomisk balance i Europa, Middelhavsområdet og Afrika, så befolkningerne kunne have en fremtid i deres egne lande, eller også byggede vi en ny mur om Europa for at holde de andre ude fra vores territorium. Galschiøt påstod, at hvis vi valgte den nye mur, ville vi gå ind i en (ny) forråelse og miste den europæiske civilisations grundprincipper frihed, lighed og broderskab. På skulpturerne er graveret en tekst ”Don’t feed your  inner beast”. Skulpturerne indgår i en del kunstsamlinger og bliver brugt i mange sammenhænge.

 

 

 

 

 

 

 

 

Men bare rolig, vi skal nok bevare vores anarkistiske happening og grænseoverskridende modkultur. Men selv anarkister må indrette sig efter byplaner, brandsikring og parkeringsregler.

Reglerne er faktisk ret rimelige, selv om det koster os en hulens masse penge og arbejdskraft, at opfylde dem, og vi har faktisk også et ønske om at passe godt på vores besøgende.