Debat om censur i EU-Parlamentet. Christies, Art Basel, Sotheby's, Bonhams og Phillips valgte at holde sig væk fra debatten, så deres pladser stod tomme. Deltagere I debatten: Moderator: Samuel Chu (Præsident for The Campaign for Hong Kong). Eric Wear (Zoom-International Association of Art Critics (AICA)). Nik Williams (Index on Censorship), Jens Galschiøt Kunstner DK, Lumli Lumlong (eksileret Hong Kong kunstner-maler duo).
STOP VESTLIG ARTWASHING AF HONGKONG
Kære
Denne kunstevent fokuserer på, hvordan globalt vestligt ejede kunsthuse hjælper Kina med at censurere kunst i Hong Kong. Disse selskaber har en dominerende position på kunstscenen i Hong Kong, som er det førende kunstmarked i Asien. Vi kræver, at de ophører med (selv)censurering af kunst og står fast på humanistiske værdier ved aktivt at forsvare kunstnerisk ytringsfrihed i Hong Kong.
Vi opfordrer alle til at lægge pres på disse kunsthusene, som alle er baseret i Vesten og tilhører den globale elite i kunstverdenen.
Kunsthuse som Christies, Sotheby's, Art Basel, Phillips og Bonhams er nøglespillere i Hong Kong. De står overfor et eksistentielt valg om, hvilken side af historien de vil stå på. Vil de bruge deres kulturelle kapital til at hjælpe en totalitær stat med at artvaske, legitimere og normalisere overgreb på grundlæggende rettigheder i Hong Kong?
Målet er at få kunstinstitutioner til at stå imod Hong Kongs regering og nægte at deltage i censureringen af kunstværker.
Vi har udarbejdet et "Hong Kong Charter", som vi håber, at kunstinstitutioner vil underskrive eller inkorporere i deres CSR-politikker for at demonstrere for verden, at de ikke ukritisk vil fungere som en forlængelse af Kinas indflydelse i Hongkong.
Man kunne næsten tro, at de vestlige kunsthuse insisterede på at skabe en nutidig liveversion af den Oscar-vindende film "The Zone of Interest" - uden at lave direkte sammenligninger, selvfølgelig. Udtaler Jens Galschiøt,
Det ultimative symbol på kunstnerisk frihed -"Thousands of Pillars"
Skulpturen "The Pillar of Shame" er blevet det ultimative symbol på kunstnerisk frihed og ytringsfrihed i Hong Kong. Den 8 meter høje skulptur blev opstillet i Hong Kong i 1997 – lige før Kina overtog byen. I 23 år tjente den som et mindesmærke for massakren på Den Himmelske Freds Plads i 1989. I 2021 blev skulpturen brutalt fjernet af de kinesiske myndigheder for at understrege de nye tider i Hong Kong.
Ideen om at bruge 3D-modeller til aktivisme , af "The Pillar of Shame" stammer fra demokratibevægelsen i Hong Kong. I 2021 scannede unge aktivister skulpturen og begyndte at 3D-printe kopier, som blev brugt i mange sammenhænge som et symbol på retten til demokrati og ytringsfrihed.
Kunstneren bag skulpturen, Jens Galschiøt, har omfavnet ideen og udviklet et interaktivt konceptkunstværk, "Thousands of Pillars". Værket er en 3D-printer i en glasmontre, der kontinuerligt printer orange souvenir-lignende "Pillar of Shame" statuer, som distribueres til publikum.
På bunden af den tilsyneladende uskyldige souvenirskulptur er indgraveret kraftfulde slagord, som alle sætter fokus på at vestens auktionshuse og kunstinstitutioner bør stoppe med at hjælpe Kina med politisk censurering af kunst i Hong Kong.
Kunstværket vil dukker op forskellige steder i verden som et kunstværk fra helvede , der printer sine kontroversiel
le, tvetydige kunstværker ud til folk.
3D-Printer Udstillinger af "Thousands of Pillars" i Forår 2024
- Marts - EU-Parlamentet: Sammen med udstillingen "The Forbidden Art."
- Maj - Danmark: "Copenhagen Democracy Summit". 650 indflydelsesrige deltagere fra verdens demokratier fokuserer på den geopolitiske konflikt mellem demokratier og autoritære regimer. Deltagerne modtager en lille 3D-printet statue med budskabet om at "Stop Western Art Washing of Hong Kong."
- Maj - Holland: "Hong Kong in Exile" i hollands parlarment i Hagg.
- Juni - England: London-udstilling "Banned by Beijing."
- Juni - Taiwan: 4. juni-udstilling.
- Juni - Danmark: Folkemødet på Bornholm.
Det særlige ved "Thousands of Pillars" er, at det kan udstilles og ejes af enhver med adgang til en 3D-printer. Jens Galschiøt har gjort alle programmer frit tilgængelige og frafaldet sin ophavsret. Så det eneste, der kræves, er at sætte en 3D-printer op og trykke på tænd-knappen for at starte udstillingen.
Vi opfordrer alle til at deltage som aktivister og aktører i denne kampagne. For eksempel kan du tage den lille "Pillar of Shame" statue og placere den forskellige steder på kunstudstillinger, auktionshuse og museer.
Du kan også selv udstille værket på din arbejdsplads eller uddannelsesinstitution, hvor der ofte er en 3D-printer tilgængelig. Brug den lille skulptur til at tage billeder på ikoniske steder. Der er utallige måder at bruge 3D-skulpturen på. Vi opfordrer alle til at deltage i at lægge pres på den vestlige verdens kunstelite og deres auktionshuse for at opføre sig anstændigt i Hong Kong.
Programmer til 3D printer kan hentes her:
Charter Against Art Censorship in Hong Kong: The Hong Kong Charter
Oversat fra engelsk:
Dette charter er et udkast udarbejdet efter møderne om kunstcensur i Europa-Parlamentet. Det sendes nu til høring hos forskellige NGO'er og kunstnere.
Vi, de underskrevne, kunsthandlere, udstillingssteder og kulturelle aktører, forpligter os til at forsvare kunstens ukrænkelighed i forbindelse med vores aktiviteter i Hong Kong. Vi tilslutter os følgende principper:
1. Vi fordømmer enhver form for kunstcensur, herunder men ikke begrænset til politisk motiveret censur, selvregulering og selvcensur, som begrænser kunstneres frihed til at udtrykke sig
.
2. Vi respekterer kunstnerisk frihed som en grundlæggende rettighed og forpligter os til at give kunstnere mulighed for at udstille og sælge deres værker uden frygt for repressalier eller indblanding i deres kreative processer.
3. Vi vil aktivt modsætte os enhver form for ekstern pres eller indblanding, der sigter mod at begrænse eller censurere kunstværker baseret på politiske, religiøse eller sociale hensyn.
4. Vi forpligter os til at opretholde et åbent og inkluderende udstillingsmiljø, hvor kunstnere fra alle baggrunde og perspektiver kan præsentere deres arbejde frit og uden forudbestemte begrænsninger.
5. Hvis vi deltager som repræsentanter for kunsten i debatter og møder i Hong Kong, vil vi også fokusere på spørgsmål omkring udøvelsen af fri kunstnerisk praksis i Hong Kong og modsætte os ethvert forsøg på at bruge kunst og kultur til at "Art Wash" politikker og praksis, der begrænser ytringsfriheden.
Underskrevet: [Navn på kunsthandler, udstillingssted eller kulturel aktør]
Slut på nyhedsbrevet. Vi nyder foråret og er i fuld gang med udstillinger og skulpturer.
Derudover er vi ved at forberede Jens Galschiøts 70-års fødselsdag den 4. juni, hvor vi inviterer til åbent hus på Galleri Galschiøt. Du vil modtage en invitation snarest.
Med venlig hilsen
Lasse Markus
Og de hårdtarbejdene gallerister på Galeri Galschiøt
Info:
Gallery Galschiøt, Mobil: +45 4044 7058
Jens@galschiot.com
www.Galschiot.com