Banner Gomde Denmark

Nyhedsbrev - September 2016
Kære Sangha og venner af Gomde,
 
Her i starten af september ser vi især frem til at modtage besøg af Tsikey Chokling Rinpoche, der vil give en række belæringer, som er specielt relevante i dette Padmasambhava-år.


 Nyt fra Gomde

Tsikey Chokling Rinpoches ankomst til Gomde

Tsikey Chokling RinpocheChokling Rinpoche ankommer til Gomde ca. kl. 10:50 torsdag d. 8. september, og alle er hjerteligt velkomne til at komme til Gomde for at modtage ham.

Hvis du ikke allerede har set programmet for Chokling Rinpoches undervisning, kan du læse om det nedenfor eller se det på Gomdes hjemmeside her.

Mht. indkvartering er der ganske få værelsespladser tilbage på Padmasambhava og Guru Dewa Chenpo retreatene. Ellers er der stadig ledige pladser på sovesal for alle tre kurser, eller man kan evt. finde logi uden for Gomde, hvis man foretrækker det.

Sidste weekendkursus med Lama Drubgyu Tendar i denne omgang

I weekenden d. 23.-25. september giver Lama Tendar en introduktion til "de fire umålelige træninger": kærlighed, medfølelse, glæde og sindsligevægt. At udvikle disse fire kvaliteter er den bedste metode til at udvikle en gavnlig indstilling til vores samfundsfæller og til alle følende væsener. Lama Tendar vil desuden undervise i den dybtgående "give og tage" meditationspraksis (tonglen), som vi træner i for at udvikle vores evne til at være tilstede overfor vores egen og andres lidelse, og i sidste ende forvandle denne lidelse til medfølelse og åbenhed. Lama Tendars undervisning bliver denne gang oversat til dansk.
 
Lama Drubgyu TendarDette er det sidste kursus med Lama Tendar i denne omgang, før han vender tilbage til Ka-Nying Shedrub Ling klosterets retreatcenter ved Asura-grotten i Pharping, Nepal. Vi håber, at mange vil komme for at nyde godt af denne sidste undervisning, og ønske Lama Tendar en god hjemtur og forhåbentligt på snarligt gensyn.  

Læs mere om kurset eller tilmeld dig her.

    
Intensivt Tara sadhana retreat i december

Det er en stor glæde for Gomde Danmark for anden gang at kunne tilbyde et 7-dages intensivt Tara sadhana retreat under ledelse af Lama Tenzin Sangpo.

Tara Sadhana retreatSadhanaen De To Samlinger praktiseres af alle fire skoler inden for den tibetanske buddhisme i kraft af dens stærke, direkte gavnlige virkninger. I dette retreat får deltagerne mulighed for at praktisere sadhanaen intensivt under kyndig vejledning af Lama Tenzin.

Retreatet vil være krævende og er bedst egnet til praktiserende, som har tidligere erfaring med sadhanaer, recitationer og/eller lange meditationssessioner.

Vi vil i høj grad anbefale deltagere i Triple Excellence online-programmet at deltage i dette retreat, da vi vil færdiggøre en del af Third Excellence Part 1. Du er også velkommen til at deltage selvom du ikke har fuldført de to første Excellences.

Læs mere om det intensive Tara sadhana retreat med Lama Tenzin Sangpo eller tilmeld dig her.

  
Kurser og arrangementer
 
8.-18. september 2016: Seminarer med Chokling Rinpoche
 
8.-11. september:  Padmasambhava retreat

Det særlige aspekt af Padmasambhava, som vi vil praktisere i dette retreat, er fra tekst-cyklussen "Den ønske-opfyldende juvel" (Yishin Norbu). Gennem fire dages intensiv praksis vil Chokling Rinpoche give Padmasambhava-indvielse, lede praksis-sessioner og give vejledninger og velsignelser. Som en del af retreatet vil Chokling Rinpoche også give Vajrapani indvielse; en særdeles kraftfuld indvielse, som gives for at overvinde ydre og indre forhindringer og sygdomme som ellers kan forstyrre ens praksis. Læs mere eller tilmeld dig her.

11.-16. september:  Guru Dewa Chenpo retreat

Her vil Chokling Rinpoche give indvielse og vejlede os i Guru Dewa Chenpo praksis. Guru Dewa Chenpo, Den Frydefulde Mester, er en af Padmasambhavas hemmelige manifestationer fra Sampa Lhundrub mandalaen. Ifølge Padmasambhavas lære fordriver Guru Dewa Chenpo praksis alle forhindringer og sygdomme, frembringer lyksalighed i krop og sind, og leder til erkendelsen af oprindelig visdom. Praksissen er kort, enkel og nem at udføre, og bringer hurtigt resultater. Læs mere eller tilmeld dig her.

16.-18. september:  Den trefoldige himmel

I dette weekend-retreat vil Chokling Rinpoche instruere os i den dybtgående meditationsteknik kendt som "at forene den trefoldige himmel", som er en særlig metode til at styrke ens træning i sindets natur i overensstemmelse med Dzogchen. Dette er en enestående mulighed for at modtage praktisk undervisning i sindets natur fra en autentisk Dzogchen-mester. Læs mere eller tilmeld dig her.

23.-25. september 2016: Bodhisattva træning v/ Lama Drubgyu Tendar

Dette weekendkursus er en introduktion til "de fire umålelige træninger": kærlighed, medfølelse, glæde og sindsligevægt. At udvikle disse fire kvaliteter er den bedste metode til at udvikle en gavnlig indstilling til vores samfundsfæller og til alle følende væsener. Lama Tendar vil også undervise i den dybtgående "give og tage" meditationspraksis (tonglen), som vi træner i for at udvikle vores evne til at være tilstede overfor vores egen og andres lidelse, og i sidste ende forvandle denne lidelse til medfølelse og åbenhed. Læs mere eller tilmeld dig her.

1. og 22. september 2016: Torsdagsmeditation med Lama Tendar

Torsdagsmeditationen er fra kl. 19:30 til kl. 21:00. OBS: Pga. Chokling Rinpoches besøg er der ingen meditationsaften d. 8. og 15. september. Se mere information her.

7.-14. december 2016: Intensivt Tara Sadhana retreat v/ Lama Tenzin Sangpo

Sadhanaen De To Samlinger praktiseres af alle fire skoler inden for den Tibetanske Buddhisme i kraft af dens stærke, direkte gavnlige virkninger. Det er ligeledes den første af sadhanaerne, som deltagerne i Tara's Triple Excellence programmet har brug for at praktisere. Læs mere om retreatet eller tilmeld dig her.


Tak fordi du ville læse med!
 
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til os: gomde@gomde.dk
 
Kærlig hilsen,
 
Gomde
 
gomde@gomde.dk
www.gomde.dk
https://www.facebook.com/gomde.dk

 
BLIV MEDLEM AF SANGHA-FORENINGEN
Alle kan blive medlem af foreningen Rangjung Yeshe Sangha (RYS).

Se hvordan her.
 
Rangjung Yeshe Sangha arbejder for at Gomdes Sangha involveres aktivt i beslutningsprocesser og aktiviteter på Gomde. Foreningen samarbejder med Rangjung Yeshe Fonden, der ejer de fysiske rammer på Gomde, om bl.a. planlægning og afholdelse af kurser, vedligehold og tilbygning.
 
Som medlem af Foreningen Rangjung Yeshe Sangha modtager du intern information om Gomde, bliver involveret i beslutningsprocesser, f.eks. via generalforsamlingen, og kan trække donationer fra i skat.
 
Sangha-foreningen vokser hele tiden og vi vil gerne byde alle nye hjerteligt velkommen. Vi håber at dette nyhedsbrev har været med til at give dig et indblik i Sanghaens arbejde.

DONATIONER
Al aktivitet på Gomde muliggøres af almindelige menneskers opbakning til stedet. Donationer er en simpel og vigtig måde at bidrage på. Mange vælger at give et fast månedligt beløb.

Vil du også donere til Gomde? Se hvordan her.

Hvis du donerer til Gomde via Sangha-foreningen kan du få skattefradrag på alle donationer (den øvre grænse for fradrag er 15.200 kr. i 2016). For at få skattefradrag skal du altid skrive dit cpr nr. på bankoverførslen.

Hvis du allerede donerer og er i tvivl om du får skattefradraget, kan du kigge på din årsopgørelse eller skrive til Bo Frederiksen på gomde@gomde.dk

Obs. Donationer til Rangjung Yeshe Fonden muliggør ikke skattefradrag.


Har du ideer, kommentarer eller andet til nyhedsbrevet,
er du velkommen til at skrive til gomde@gomde.dk
Website: www.gomde.dk