8 'Skriftsøjler' med mørke og lyse citater skal skabe debat i
EU parlamentet
 
    
D. 10. juli åbner Jens Galschiøts udstilling
med skulpturer der viser de lyseste
og mørkeste citater fra Koranen, Biblen og Toraen.
 
  1. Udstilling i EU Parlamentet
  2. Documenta14, Kassel – opfølgning
  3. Event kalender
 
Kære
 
Den 10. juli møder der EU parlamentarikerne et syn de sikkert ikke havde regnet med.
600 af de mørkeste og lyseste citater fra Koranen, Biblen og Toraen kan ses på 8 af Galschiøts skriftsøjle-skulpturer, som ugen ud er udstillet helt centralt, ved parlamentets dueslag. De religiøse citater på skærmene præsenteres på 9 forskellige sprog og Galschiøt og hans medarbejdere er til stede under hele udstillingen til at besvare spørgsmål og debattere kultur og religion. Skulpturerne er to meter høje og vejer til sammen ca. 2 tons.
Det er Bendt Bendtsen (K) der har arrangeret udstillingen, og det har taget 2½ år at få den i stand, så hatten af for ham. Egentligt skulle den store skulptur Fundamentalism have været udstillet i efteråret 2015. Her havde 30 EU parlamentarikere fra forskellige lande og politiske grupper brugt deres stemme til at få udstillingen i stand.
Udstillingen blev dog forbudt af et enigt præsidium, der under ledelse af Martin Schulz kom med en række vage forklaringer om at de ikke kunne stå inden for skulpturens sikkerhed - hvad end det betyder. Noget kunne tyde på at man hellere ville overrule EU-parlamentarikernes udstillingsret end at tage en højaktuel og vigtig debat om religionernes betydning i Europa. Se Der Spiegel-artikel.
Vi håber at få mange kontakter, så skulpturen kan komme rundt i Europa og rejse en meget svær men nødvendig debat. Se mere om projektet.
 
I juni var Galschiot og hans medarbejdere i Kassel for at råbe verdens kunstnere op og få dem til at engagerer sig i verdens udvikling – også uden for museerne. Det gik ikke helt som ventet.
Vi havde lejet Kassel-båden MS Stint og udstyret den med 80 flygtningeskulpturer, og så sejlede vi ellers op og ned af Fuldafloden, mens vi i ny og næ holdt ind og lod nysgerrige sjæle komme om bord til en snak om kunst, kultur, flygtningesituationen og politisk aktivisme.
På bare én dag havde vi nogle tusinde besøgende og det blev for meget for den anerkendte kunstudstilling Documenta14 som ellers har fokus på flygtninge. Ejeren af kajpladsen fik en opringning og smed på uventet realistisk stil flygtninge og skib på porten.
Der må ikke være anden kunst op til en kilometer fra Documenta-udstillingen. Men Fuldafloden hører heldigvis under den tyske forbundsstat, så der kunne Kassels myndigheder ikke forbyde den flydende kunstinstallation, og vi fandt i smug en mindre kajplads længere nede ad Fuldafloden.
De lokale medier var ret vilde med historien og pludselig var Flygtningeskibet hele Kassels yndlings-kunstværk og alle skulle se det.
Mange Kassel-borgerne er nemlig ret trætte af den elitære kunstudstilling, som aldrig har udstillet en lokal kunstner og endog har forsøgt at sagsøge en lokal kunstner, der formastede sig til at stille et kunstværk op i en kirke mens Documenta13 løb af staben i 2012.
Det er absurd at en ”progressiv” kunstudstilling, laver kunstforbud – det strider nærmest imod kunstens natur. Og det er respektløst at komme til en by og forbyde lokale kunstnere at agere frit i deres egen by.
I 2022 åbner documenta15, og Galschiøt har allerede store tanker om at oprette kunstneriske frizoner på floden og i private bygninger, så det glæder vi os allerede til.
 
Mange gode (og lettere forpustede) hilsner
Lederskribent Lasse Markus, på vegne af Galschiøt og hans Gallerister.
 
EVENTS
 
Igangværende udstillinger
 
Unbearable i Odense
 
Udstillingsperiode: 16. maj - ca. august.
Hvor: Det Arktiske hus ved Odense Havn. 
Arrangør: Det Arktiske hus
Støtte: Tak til Schou Transport som har doneret transporten af skulpturen! (firmaet redder også løbske papegøjer!)
 
Hvad: Den spiddede isbjørn 'Unbearable' er udstillet ved Nordatlantisk hus hvor den skal minde os om de menneskeskabte klimaforandringer og vores ansvar overfor kommende generationer. 
 
 
Udstillingsperiode: 20. maj - 24 september.
Dansk Billedhuggersamfund og Skulptur Ølgod inviterer til VIII Internationale Skulpturudstilling i Ølgod. Galschiøt bidrager med H.C. Andersen som Queer mens en lang række andre kunstnere fra ind- og udland deltager med flotte værker.
 
Abrahams Børn - Holbæk 
 
Udstillingsperiode: 24. maj - 28. august.
Udstilling af Fundamentalism: Torvet, Algade
 
Hvad: Udstillingen med Galschiøts store Fundamentalism-skulptur blev i maj indviet i Holbæk. I byens skoler og institutioner er der opstillet skriftsøjle-skulpturer og der skal der sommeren over diskuteres religion og kultur,forskellige og ligheder osv. Mere Info
 
 
Hjemløse i Viborgs gågade
 
Udstillingsperiode: 8. juni - 16 august, 2017.
Hvad: Viborg Handel udstiller Galschiøts hjemløseskulpturer i byens gågader.
 
 
Juli
 
 
EU-Parlament-udstilling af Skriftsøjlerne fra Abrahams Børn/Fundamentalism
 
Hvornår: 10 - 13 juli, 2017
Hvor: EU-parlamentet i Bruxelles.
 
Hvad: Efter flere års arbejde kan vi endelig udstille Skriftsøjlerne i EU parlamentet. Det skulle jo egentligt have været den store Fundamentalism-skulptur, der skulle have været udstillet på pladsen "Luxemburg" foran parlamentet, men det blev forbudt af Martin Schulz og hans præsidium til trods for, at 30 EU parlamentarikere havde anmodet om at have skulpturen stående.
 
Ikke desto mindre glæder vi os meget til udstillingen, der kører af staben ved dueslagene i løbet af parlamentets afslutningsuge. Så alle parlamentarikerne vil være til stede og blive konfronteret med de mørkeste og lyseste sider af de religionerne der fylder mest i Europa.
 
 
Flygtningebåde med Galschiøts skulpturer besøger 30 tyske byer
 
Hvornår: 28. juli - 1. oktober, 2017
Hvor: Nordtyskland.
 
Hvad: Den omfattende Flygtninge-båds-turne går gennem 30 tyske byer, hvor der bliver sat fokus på flygtningestrømmene og de forfærdelige vilkår flygtningene flygter fra. I de enkelte havne vil der være debatmøder, musik, teater og andre arrangementer. Turneen er arrangeret af  'Outlaw - die stiftung' med hjælp fra organisationen Levende Hav og Galschiøt. Der kommer mere om turneen i senere nyhedsbreve. Se her for mere info, seneste nyt og sejlplan.
 
 
August
 
Kæmpe Galschiøt-udstilling i Fredericia
 
Fernisering:  25 august.
Udstillingsperiode: 25. august til 6 september, 2017
 
Hvad: Det er Fredericia kunstforening, der har arrangeret udstilling, som nok kommer til at indbefatte de 9 hjemløseskulpturer, den spiddede isbjørn Unbearable samt en masse andre skulpturer.  
 
 
Kulturmøde Mors
 
Hvornår: 24-26 august. - Galschiøt deltager i åbningsdebatten kl 15.30-16.45.
 
Hvad: Da det store havnearbejder-monument (herunder) skal fernisereres på Århus havn d. 26 august har Jens valgt kun at deltage til åbningsdebatten. Vi vil dog klart anbefale at man tager til mødet som er fyldt med spændende debatter, kunstværker osv. 
 
 
 
Fernisering af Havnearbejder-monument 
 
Hvornår: 26. august
Hvor: Århus Havn (ved DOK1)
 
Hvad: En af Galschiøts største skulptur-grupper skal stå færdig til indvielse på Århus Havn. Skulpturen er et monument over den havnearbejder-kultur, der efterhånden helt er forsvundet fra havnen. Den består af 7 havnearbejdere, der læsser kaffe. Monumentet er bestilt af LO og sponseret af Sallingfonden. 
 
Vi har arbejdet på skulpturen i flere år og glæder os rigtigt meget til at se den færdig!
 
 
September
 
Abrahams Børn - Vejle
 
Udstillingensperiode: 1. september til 5. november
 
Hvad: Udstillingen med Galschiøts store Fundamentalism-skulptur bliver i maj indviet i Vejle. I byens skoler og institutioner vil der blive opstillet skriftsøjle-skulpturer. Vi glæder os til at få afprøvet det nye skolemateriale om projektet og se, hvordan debatten udvikler sig i byen. Mere info her
 
Koncert med Rasmus Lyberth og Bola
på Galleri Galschiøt 
 
Hvornår: 6. september, 2017
 
Hvad: Galleri Galschiøt fyrer endnu engang op under et brag af en koncert.
Tilmelding: Billetter kan bestilles ved at skrive til aidoh@aidoh.dk 
 
 
 
Fjordens dag - Odense
 
Hvornår: 10. september, 2017
 
Hvad: Endnu en gang fejres fjordens dag i Odense fjord. Galschiøt har lånt sine isbjørnedragter ud, så ibjørnehæren kan husere. Der sker også en lang række andre aktiviteter, så hvis du er i Odense, er det nok værd at komme forbi.   
 
 
Vejle Kunstforening udstiller Jens Galschiøt
 
Fernisering:  (nok d. 30 oktober).
Udstillingsperiode: 30. oktober til 15. november, 2017
 
Hvad: I forbindelse med den omfattende Abrahams Børn/Fundamentalism-udstilling i byen præsentere Vejle Kunstforening en række af Galschiøts andre skulpturer. Det er ikke helt på plads, men der ser ud til at indbefatte nogle hjemløseskulpturer, voksbøger, HC Andersen som Queer, en skamstøttemodel, dele af 550+1, en stor havfrue og en række andre skulpturer.
 
 
Oktober
 
Balanceakt-skulptur indvies af
Næstved Kunstforening
 
Fernisering:  25. oktober 
Udstillingsperiode: 25. oktober, 2017 og indtil verdens ende.
 
Hvad: For en del år siden lavede Næstved Kunstforening en meget populær udstilling overalt i byens rum. Siden da har de samlet ind til køb af en af de høje Balanceakt-skulpturer. Nu er det så lykkes og den bliver indviet i forbindelse med kunstforeningens 25-års jubilæum. Vi kommer forbi og installerer skulpturen og siger tillykke. Du er også velkommen. 
 
 
Offentlig rundvisning ved Galschiøt på Galleriet i Odense
 
Hvornår: 26. Oktober kl 19.
Hvor: Galleri Galschiøt - Banevænget 22, Odense N.
Pris: 110kr 
 
Hvad: AOF arrangerer endnu en gang rundvisning på Galleri Galschiøt. Jens viser rundt og fortæller om sine skulpturer, happenings, lidt om sit liv og en del om sin motivation og forståelse af virkeligheden.
 
 
November
 
COP23-klimatopmøde i Bonn
 
Hvornår: 7.-19. november.
Hvad: Galleri Galschiøt satser vanen tro på massiv tilstedeværelse i forbindelse med klimatopmødet, med isbjørne, frihedsgudinder og måske et skib med klimaflygtninge. Topmødet skal være med til at afgøre om vores i en verden der er kriisk eller katastrofalt præget af klimaforandringer (som den kvikke læser vil kunne se bliver der ikke sparet på de store og dommedagsagtige ord - desværre ved undertegnede lidt for meget om emnet til at kunne skrive en optimistisk version). 
 
 
Unbearable til New York
 
Hvad: Vi arbejder på at få transporteret Unbearable direkte til New York efter COP23 og udstille skulpturen ved Central Park eller foran det naturhistoriske museum. Meningen er at markere den stadigt stigende CO2 udledning og USAs svigt med udtrædelsen af Parisaftalen. 
 
 
Offentlig rundvisning ved Galschiøt på Galleriet i Odense
 
Hvornår: 23. November kl 19.
Hvor: Galleri Galschiøt - Banevænget 22, Odense N.
Pris: 110kr 
 
Hvad: AOF arrangerer endnu en gang rundvisning på Galleri Galschiøt. Jens viser rundt og fortæller om sine skulpturer, happenings, lidt om sit liv og en del om sin motivation og forståelse af virkeligheden.
 
 
Besøg Galleri Galschiøt
 
Galleri Galschiøt er billedhuggeren Jens Galschiøts værksted og museum på 2.500 m2. Det er et af Danmarks mest spektakulære og største private kunstværksteder. Stedet bugner af aktivitet, og der er, foruden kunstnerens værksted, også bronzestøberi, Galleri-butik, kunstskoler, pilefletværksted, Tv-studier, skulpturpark og et 400 m2 stort kunstgalleri.

Hele området er på ca. 10.000 m2 og er åbent for publikum på alle arbejdsdage mellem kl. 9 og 17 og søndage fra 12 til 16. Der er lukket om lørdagen.
 
Man kan bestille rundvisninger med guide. Fri entré.
 
Adresse er: Galleri Galschiøt - Banevænget 22, 5270 Odense N -  Email:  aidoh@aidoh.dk  -  Info se galleriets webside:   - Tlf: 6618 4058 
 
 
Flygtningeskibet, documenta14, Kassel
 
 
Skulpturen Fundamentalism blev forbudt i EU parlamentet. Nu udstilles skriftsøjlerne i stedet.
 
 
Flygtningeskibet, documenta14, Kassel
 
 
Flygtningeskulpturer, documenta14, Kassel
 
 
Flygtningeskibet, documenta14, Kassel
 
 
Flygtningeskibet MS Anton i Danmark.
 
 
 
Galleri Galschiøt
 
 
 
Den kurdiske kunstner Avaan modellerer ansigter til havnearbejderskulpturen ud fra gamle billeder af arbejderne.
 
 
 
 
 
 
Skriftsøjle - Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Denne mail er udsendt fra billedhuggeren Jens Galschiøts værksted.
Kontakt til værkstedet:
Galleri Galschiøt
Banevænget 22
5270 Odense N

Tlf : (+45) 6618 4058
Fax:(+45) 6618 4158
E-mail: aidoh@aidoh.dk

websider:
Til
Galleri Galschiøt
Database over Galschiøt skulpturer (ikke opdateret ;-)

Portræt af Galschiøt med link til alle projekter fra hans værkstedet(PDF på engelsk)
200 sider E-bog om Galschiøt på dansk (PDF)

 
 
****************************************** 
 ******************************************
 
Af- og tilmelding af nyhedsbrev fra Jens Galschiøt
Vil du slettes fra denne infoliste så klik her: Afmeld min e-mail fra denne liste
Vil du opdatere dit navn-email m.m på listen:  Opdater min profil
Vil du tilmelde dig til infoliste, så tryk her: Tilmelding til Galschiøts infoliste