- og koncert, teater og rundvisning på Galleri Galschiøt
 
Kære ,

Så er vi tilbage på pinden efter en velfortjent sommerferie (når vi nu selv skal sige det 😊).Vi havde nemlig et ret (ja, måske lidt for) travlt forår med ombygning og byggerod, kæmpe Thisted-udstilling, koncerter, beslaglæggelse af Skamstøtten i Hongkong og officiel Kinesisk fordømmelse af vores Berlin-udstilling, og så sendte vi Skamstøtte-litografi-bannere til udstilling i 18 lande (se kort).
 
Efteråret er allerede startet hårdt ud med en mulig Kinesisk/Hongkong’sk arrestordre på Galschiøt, hvilket vil være et uhørt skridt i autoritær retning i Hongkong. Vi har bedt Hongkongs myndigheder bekræfte dette, men har endnu ikke fået svar. Sagen er allerede sat på spidsen efter at Hongkongs politi arresterede en Kinesisk statsborger og bl.a. anklagede hende for at være i besiddelse af en Skamstøtte-litografi i hendes eget hjem.

Spørgsmålet er derfor om Hongkong i realiteten har indført Kinakritisk kunst-censur, hvilket kan vise sig ret problematisk da Asiens største frie kunstmarked netop ligger i Hongkong.

I oktober er Galschiøt inviteret til Taiwan og så er vores dygtige Mexicanske maler Ray Morales på besøg i tre måneder, hvor han vil lave en række nye malerier og holde udstilling på galleriet.
 
Desuden byder efteråret på en del aktiviteter på Galleri Galschiøt:
  • Indtil den 26. august kan du se udstillingen med Galschiøt-værker i Thisted, som over sommeren har trukket mange besøgende fra hele landet og også udlandet.
  • Den 21.-25. august finder det næste støbekursus sted. Der stadig nogle pladser ledige, og ellers er der andre støbekurser året rundt.
  • Den 8. september kan man opleve Bob Dylan Jamboree hvor 8 trubadurer og Dylan-fortolkere på skift spiller 2 sange. Konceptet ligner "Artist-in-the-Round": De fortæller om det første møde med Dylan, hans indflydelse og om deres valg af sange. De andre 7 andre musikere spiller med på sidelinien.
  • Den 28. september viser Galschiøt rundt på galleriet. Arrangementet er lavet i samarbejde med AOF og er inkl. et glas vin eller to.
  • Den 25. og 26. oktober kan du opleve teaterforestillingen 'Når Kunsten Sitrer' på galleriet. Det er en tværkunstnerisk forestilling om kvindens liv i skyggen af manden og i lyset af kunsten baseret på et stykke nyskreven dramatik af den Reumert-vindende dramatiker Simone Isabel Nørgaard. 
Mange hilsner
Galleri Galschiøts hovedskribent og de gæve gallerister
8. september
 
8 trobadurer og Dylan-fortolkere spiller på skift 2 sange. Konceptet ligner "Artist-in-the-Round": De fortæller om det første møde med Dylan, hans indflydelse og om deres valg af sange. De andre 7 andre musikere spiller med på sidelinien.
 
Doug Morter, Pete Gunnar, Klaus B Jensen, Nicolaj Jul, Lisbeth Refbjerg, Kaj Weber, Henrik Vester og Jan Schønemann spiller de Dylan-numre, der betyder mest for dem.
 
Det er 8 garvede sydfynske troubadourer, som har gjort sig gældende i forskellige sammenhænge som Magna Carta, Steeleye Span, Lost Kids, Doors Tribute, Blue Holger D, m fl. Henrik Vester er en troldmand på sine mundharper.  Der er desuden et keyboard og et væld af guitarer.
 
 
__________________
 
 
Nu - 26. august
 
"Kunst med Kant" i Thisted
 
Kunstudstillingen "Kunst med Kant" har allerede trukket fulde huse, nationalt og internationalt. Du kan stadig nå at se den et par uger endnu. Udstillingen er et samarbejde mellem Kunstforeningen Det Ny Kastet, KulturRummet, Alive Festival og Det Nordatlantiske Fyr i Hanstholm. Udstillingen præsenterer en lang række Galschiøt-skulpturer og strækker sig over flere forskellige lokationer i Thisted og Hanstholm:
  1. "Min Indre Svinehund" (Storetorv, Thisted):
  2. "Stop Hjemløshed" (Storetorv, Thisted): Normalt bruges bronzeskulpturer til at ære magtfulde personer, men her bruges det ædle materiale til at give stemme til folk, der normalt ignoreres.
  3. "Blandede værker" (Det Gamle Rådhus, Storetorv, Thisted): Her vises en særskilt udstilling med et bredt udvalg af Jens Galschiøts værker, herunder værket "Prostitutionsværket 550 + 1". Der er også en række billeder og skulpturer til salg.
  4. "Skriftsøjlerne" (Thisted Bibliotek): Dette værk er en del af kunstprojektet "Abrahams børn" og er en installation, der omhandler de religiøse dogmer inden for kristendommen, islam og jødedommen.
  5. "Skamstøtten" (ved Thisted Bibliotek): Skamstøtten fungerer som en advarsel og en påmindelse til mennesker om en menneskefjendsk begivenhed, som aldrig må gentages igen. Værket inviterer beskuerne til at reflektere over skam og dens konsekvenser.
  6. "Unbearable - Den Spiddede Isbjørn" (Thisted Lilleby): Denne iøjnefaldende skulptur symboliserer, hvordan menneskelig aktivitet påvirker det globale klima. Den har til formål at minde offentligheden om deres ansvar over for kommende generationer og klimaets bevarelse.
Der er også andre værker og aktiviteter tilgængelige på forskellige udstillingssteder, f.eks. er over 50 Flygtninge-skulpturer opstillet ved Hanstholm Bygade (inde i centeret).
 
Der er forskellige rundvisninger, tegneværksted og refleksionsværksted, hvor publikum inviteres til at engagere sig med kunstværkerne og de temaer, de repræsenterer.
Læs mere.
 
__________________
 
25-26. oktober
 
En tværkunstnerisk forestilling om kvindens liv i skyggen af manden og i lyset af kunsten baseret på et stykke nyskreven dramatik af den Reumert-vindende dramatiker Simone Isabel Nørgaard. 
 
Når kunsten sitrer er en indendørs vandreforestilling gennem et kunstmuseum, hvor vi følger tre kvindelige kunstneres liv med J. F. Willumsen. De fik en plads i centrum af kultureliten, men det blev med en plads bagved manden og hans billedkunst. Juliette, Edith og Michelle var kvinder, muser, partnere, modeller og kunstnere. De blev anerkendt som Willumsens medkunstnere, men blev de også anerkendt som selvstændige kunstnere? Og hvordan ser eftertiden på dem? Vi dykker ned i deres fortælling og trækker tråde til en nutid, hvor køn stadig opleves som en hindring for at opnå anerkendelse for sin kunst.
 
DRAMATIKER Simone Isabel Nørgaard / DRAMATURGI Anja Ohlsen / ISCENESÆTTELSE Sofie Pallesen / MEDVIRKENDE Iris Thomsen, Kristine Nørgaard og Karen Nielsen / SCENOGRAFI Filippa Berglund / LYSDESIGN Sebastian Just / LYDDESIGN Mikkel Peter Larsen / FOTO Cæciliie Philipa Vibe Pedersen 
__________________
 
Kursus i støbning af skulpturer & smykker, der foregår i professionelle rammer på vores kunstskole på Galleri Galschiøt.
 
Du undervises i alle faserne af skulptur-smykke fremstilling. Med teknikken cire perdue, ’tabt voks’. Modellering i voks, der opsættes, indgipses og evakueres. Udkogning og udbrænding af gipsform. Vakuumstøbning i bronze og sølv. Slibning, oxidering, polering og færdiggørelse af smykke eller skulptur.
  • Hvor: Galleri Galschiøt, Banevænget 22, Odense N.
  • Tilmelding:  Gennem Odense Aftenskole, tlf. 20 83 96 74. 
  • Pris: kr. 2.275,00 ekskl. materialer.
  • Underviser: Niaz Bayati, kunstner, designer og billedhugger tlf. 2228 4975
  • Hvornår: Du kan se kursusdatoer og tilmelde dig her
 
__________________
 
 
 
Kom på Virtuel rundtur på Galleri Galschiøt
 
med Google street view   
 
Man kan nu - via Google street view - vandre direkte ind på Galleri Galschiøt og se sig omkring. Nu kan hele verden altså komme på besøg, uden at rejse over den halve jord. Vi håber selvfølgelig stadig at vores mange tusinde årlige gæster vil komme forbi og se på kunst og drikke kaffe. Klik her og tag på en virtuel rundtur.
 
 
__________________
 
 
Besøg Galleri Galschiøt
 
Galleri Galschiøt er billedhuggeren Jens Galschiøts værksted og museum på 2.500 m2. Det er et af Danmarks mest spektakulære og største private kunstværksteder. Stedet bugner af aktivitet, og der er, foruden kunstnerens værksted, også bronzestøberi, Galleri-butik, kunstskoler, pilefletværksted, Tv-studie, skulpturpark og et 400 m2 stort kunstgalleri.

Hele området er på ca. 13.000 m2 og er åbent for publikum, og der er Fri entré.
 
Åbningstider:
OBS: Uge 28-31 Ferieåbent søndag-fredag kl 12-17
Normale åbningstider
Hverdage  kl. 9 - 17.
Søndag 12 - 16
Der er lukket lørdagen.
 
Man kan bestille rundvisninger med guide. Fri entré.
 
Adresse er: Galleri Galschiøt - Banevænget 22, 5270 Odense N -  Email:  aidoh@aidoh.dk 
Info se galleriets webside:   - Tlf.: 6618 4058 
Se bl.a. Unbearable i Thisted
 
 
 
 
 
Bronzestøbning
 
 
 
 
 
Politiken - annonce
Denne mail er udsendt fra billedhuggeren Jens Galschiøts værksted
Kontakt:
Adresse: Galleri Galschiøt - Banevænget 22 - 5270 Odense N
Telefon: (+45) 6618 4058

E-mail: aidoh@aidoh.dk

Hjemmeside
Til
Galleri Galschiøt
Til Galschøts hovedside
Baggrund og information:
Portræt af Galschiøt med link til alle projekter fra hans værkstedet (PDF på engelsk)

E-bog: 200 sider om Galschiøt på dansk (PDF)
 
****************************************** 
 ******************************************
Af- og tilmelding af nyhedsbrev fra Jens Galschiøt
Vil du slettes fra denne infoliste så klik her: Afmeld min e-mail fra denne liste
Vil du opdatere dit navn-email m.m på listen:  Opdater min profil
Vil du tilmelde dig til infoliste, så tryk her: Tilmelding til Galschiøts infoliste