Fuck Dobbeltmoralen!
Vi giver millioner – og skærer milliarder
På årets Danmarksindsamling kan man byde på en kæmpestor skråtop–finger i kobber. Skulpturen hedder "Fuck Dobbeltmoralen" og er en kommentar til de politikere der skærer milliarder fra ulandsbistanden, mens de bryster sig af at samle millioner ind til samme formål.
Den er lavet af den samfundskritiske kunstner Jens Galschiøt og skal skabe debat og skaffe penge til verdens fattigste.
Der er en ekstra grund til at følge med i Danmarksindsamling i år, hvor skulpturen ”Fuck Dobbeltmoralen” udfordrer den gode stemning. For mens skoler, politikere og helt almindelige danskere gør parat til at støtte verdens fattige, kaster nedskæringerne i de statslige ulandsbidrag lange skygger.
Danmark og danskerne bliver rigere og rigere år for år, men vi betaler en stadig mindre del af vores rigdom til verdens fattige i ulandsbistand. Ja, faktisk ville vi sidste år have givet over 5.000 millioner (!) mere til verdens fattige hvis vi havde holdt procent-niveauet fra år 2000 (1% af BNP).
Det svarer til at verdens fattige hvert år går glip af pengene fra over 50 danmarksindsamlinger!
kunstneren Jens Galschiøt udtaler:
Når Danmark og danskerne bliver rigere og rigere mener jeg at vi burde være i stand til at give en større – ikke mindre – del af vores overskud til verdens fattige!
Det er paradoksalt at mange af de politikere der gør en indsats for Danmarksindsamlingen under mottoet at ”hver en krone tæller”, er de samme som har stemt for milliardbesparelser indenfor området.
Kunstneren udtaler:
Det er fantastisk at hele Danmark samles om at skaffe millioner til verdens fattigste, og jeg støtter altid selv indsamlingen. Men jeg tror de færreste er klar over at politikerne, med folkets stemme, årligt fjerner 50 gange mere fra de samme fattige! – Det er det dilemma jeg vil sætte fokus på med skulpturen! Skulpturen doneres til Danmarksindsamlingen via deres auktion (der åbnes for bud på fredag) og Jens Galschiøt håber at den helt unikke skulptur (der ville koste over 70.000 på gallerierne) skaffer mange penge til indsamlingen og sagen.
På skulpturens sokkel kan man se en graf over den danske udviklingsbistand stillet overfor bistandsniveauet fra 2000 hvor Danmark gav 1% af BNP. I dag giver vi 0,75%. Tallene kommer fra udviklingsekspert Knud Vilby.
Mere info:
Om Galschiøt:
Kontakt-info:
|
||
|
||
Denne mail er udsendt fra billedhuggeren Jens Galschiøts værksted.
Kontakt til værkstedet:
Galleri Galschiøt
Banevænget 22 5270 Odense N Tlf : (+45) 6618 4058 Fax:(+45) 6618 4158 Portræt af Galschiøt med link til alle projekter fra hans værkstedet(PDF på engelsk)
200 sider E-bog om Galschiøt på dansk (PDF)
******************************************
******************************************
Af- og tilmelding af nyhedsbrev fra Jens Galschiøt
Vil du slettes fra denne infoliste så klik her: Afmeld min e-mail fra denne liste
Vil du opdatere dit navn-email m.m på listen: Opdater min profil
Vil du tilmelde dig til infoliste, så tryk her: Tilmelding til Galschiøts infoliste
|
Powered by YMLP.com | ||