Banner Gomde Denmark

Nyhedsbrev - Februar 2016
Kære Sangha og venner af Gomde,
 
Mens Helgenæs ligger stille og vådt hen i vinterkulden, er der lys og liv i templet på Gomde. Lama Drubgyu Tendar leder de daglige meditationer og underviser hver weekend.


Chökyi Nyima Rinpoche
 
Der er nu åbent for tilmeldinger til sommerlejren 2016 med Chökyi Nyima Rinpoche.

Rinpoches undervisning er i to dele: "Meditation - Indsigt med hjertet" fra d. 25. til d. 29. juni, og "Sindets natur" fra d. 29. juni til d. 3. juli.

For mere information, se programsiden på Gomdes hjemmeside, her.



 Nyt fra Gomde

Det er en stor gave at Lama Tendar er på Gomde. Hans undervisning er dyb, mild og grundig, og vi anbefaler varmt at alle kommer og møder ham. Du kan se programmet for hans kommende undervisning her.
 
I hverdagene mødes alle morgen og eftermiddag til fælles meditationer i templet. Lama Tendar deltager i det hele og er meget villig til at svare på spørgsmål og give undervisning på anmodning. Hver torsdag kl. 19.30 giver han meditationsundervisning, som også er åben for alle.


  Nyt fra Sangha-foreningen
 
Høring om helhedsplan for udvidelsen af Gomde

Vi har modtaget 21 henvendelser fra Sanghaen med kommentarer og forslag til helhedsplanen for Gomde, som blev sendt i høring i januar. Vi takker for de mange gode forslag og inputs, som byggegruppen nu arbejder videre med. Senere på foråret vil vi udsende mere information om det forestående byggeri.

Kontingent 2016

Hvis du ikke allerede har betalt kontingent for 2016, vil vi gerne minde om at vi fra nu af gerne vil modtage kontingent-indbetaling inden udgangen af januar for det pågældende år. Hvis du betaler kontingent via en fast årlig bank- eller PayPal-overførsel, kan dette betyde at du må at ændre datoen for overførslen i år og fremover. Efter indbetaling af kontingent modtager du et medlemskort som gælder resten af året. Husk venligst også at ændre din årlige indbetaling til 100 kr., som vi besluttede sidste sommer.


Påskeretreat med Erik Pema Kunsang

Hør Erik introducere sit påskeretreat, "Vildt & Åbent Hjerte" del 1 & 2, i denne video:




For information om indkvartering, priser, m.m., se her.

 
Gomde TV
 
Gomde Danmark præsenterer "Gomde TV"!

Fra tid til anden vil vi gøre videoer med belæringer fra vores lærere tilgængelige på hjemmesiden, her.

Nye videoer vil også blive sat på Gomdes Facebook-side.


Kurser og arrangementer
 
Lama Drubgyu Tendar, februar - marts 2016

Det samlede program for Lama Drubgyu Tendars undervisning, samt information om priser og tilmelding, er tilgængelige på Gomdes hjemmeside her.
 
Hans ophold på Gomde giver også en alletiders mulighed for at komme på individuelt retreat på Gomde og få råd og vejledning fra en kvalificeret lama. For mere information om individuelle retreats, se her.

Sadhana-træning retreat med Lama Drubgyu Tendar, 15.-21. februar 2016


I dette intensive retreat træner vi i visualisering, mantra og visdom. Samtidig modtager vi undervisning i den filosofi der ligger til grund for Sadhana Træning. Retreatet tager udgangspunkt i meditation på Padmasambhava, men undervisningen vil være relevant for alle sadhana-meditationer, uanset hvilken buddha man praktiserer. Læs mere eller tilmeld dig her.

Erik Pema Kunsang, påsken 2016: "Vildt & Åbent Hjerte"

"Vildt betyder modig nok til at give slip.
Åbent betyder udover vante grænser.
Hjerte betyder dig som du virkelig er."

22.-25. marts 2016: Vildt og Åbent Hjerte I: Åbenhed

Åbenhed er at være naturlig tilstede, uden forudfattede ideer. Dette kursus er for alle. For at læse mere eller tilmelde dig, klik her.

25.-28. marts 2016: Vildt & Åbent Hjerte II: Vished

Vished opstår gennem dybere erfaring i at være naturligt tilstede. På kursus II forudsættes at man forud har deltaget enten i det umiddelbart foregående kursus I, eller i et af Eriks tidligere kurser. For at læse mere eller tilmelde dig, klik her.

Sommerlejr 2016 med Chökyi Nyima Rinpoche

25.-29. juni 2016: "Meditation - Indsigt med hjertet"

I dette seminar vil Chökyi Nyima Rinpoche forklare hvad meditation er ifølge den buddhistiske tradition og give direkte anvisninger til personlig træning. Ved at meditere sammen med deltagerne vil Rinpoche guide os i et autentisk træningsforløb. Samtidig sættes meditation ind i den større livssammenhæng, som den for buddhismen er dybt forankret i: liv og død, bundethed og befrielse, selviskhed og medfølelse.  Dette seminar er for alle. Læs mere eller tilmeld dig her.

29. juni - 3. juli 2016: "Sindets natur"

Indsigten i sindets natur er kernen i den tibetanske buddhistiske visdomstradition. Ved at erkende sindets natur har utallige udøvere opnået befrielse og oplysning. Dette seminar bygger på det fundament som er skabt under det foregående meditationskursus. Her vil Rinpoche fortsætte undervisningen i meditation, denne gang med fokus på at erkende sindets natur. Læs mere eller tilmeld dig her.

Studieretreat, 11. juli - 28. august 2016: "Bodhisattvaens vej"
 
Næste sommer danner Gomde igen rammerne om et længerevarende praksis- og studieretreat. Der vil blive undervist i Śāntidevas klassiske tekst Bodhisattvaens vej, kombineret med intensiv meditationspraksis. I forbindelse med den daglige meditationspraksis bliver der også undervist i Vajrayana meditation. Underviseren vil være en Lama eller Khenpo fra Chökyi Nyima Rinpoches kloster i Nepal.

Vil du læse mere eller tilmelde dig, se her.
itel)(tel)

Tak fordi du ville læse med!
 
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til os: gomde@gomde.dk
 
Kærlig hilsen,
 
Gomde
 
gomde@gomde.dk
www.gomde.dk
https://www.facebook.com/gomde.dk

 
BLIV MEDLEM AF SANGHA-FORENINGEN
Alle kan blive medlem af foreningen Rangjung Yeshe Sangha (RYS).

Se hvordan her.
 
Rangjung Yeshe Sangha arbejder for at Gomdes Sangha involveres aktivt i beslutningsprocesser og aktiviteter på Gomde. Foreningen samarbejder med Rangjung Yeshe Fonden, der ejer de fysiske rammer på Gomde, om bl.a. planlægning og afholdelse af kurser, vedligehold og tilbygning.
 
Som medlem af Foreningen Rangjung Yeshe Sangha modtager du intern information om Gomde, bliver involveret i beslutningsprocesser, f.eks. via generalforsamlingen, og kan trække donationer fra i skat.
 
Sangha-foreningen vokser hele tiden og vi vil gerne byde alle nye hjerteligt velkommen. Vi håber at dette nyhedsbrev har været med til at give dig et indblik i Sanghaens arbejde.

DONATIONER
Al aktivitet på Gomde muliggøres af almindelige menneskers opbakning til stedet. Donationer er en simpel og vigtig måde at bidrage på. Mange vælger at give et fast månedligt beløb.

Vil du også donere til Gomde? Se hvordan her.

Som medlem af Sangha-foreningen kan du få skattefradrag på alle donationer. For at få skattefradrag skal du altid skrive dit cpr nr. på bankoverførslen.

Hvis du allerede donerer og er i tvivl om du får skattefradraget, kan du kigge på din årsopgørelse eller skrive til Bo Frederiksen på gomde@gomde.dk

Obs. Donationer til Rangjung Yeshe Fonden muliggør ikke skattefradrag.


Har du ideer, kommentarer eller andet til nyhedsbrevet,
er du velkommen til at skrive til gomde@gomde.dk
Website: www.gomde.dk