Kære
Jeg har hele 2 ferniseringer i den nærmeset fremtid heldigvis i begge ender af landet, så det kan være, vi måske ses til en af dem. Den ene er på Frederikshavns Kunstmuseum lørdag d.26 juni kl 14. Udstillingen varer indtil d. 21 august.
Den anden er fernisering af min store Franciskanermunke udsmykning i Svenborg d. 3 juli fra 11-16, hvor den første ud af 3 munke i kobber bliver opstillet. De 2 andre følger til september. Jeg sender dig en seperat mail med invitation til denne fernisering i løbet af få dage.
Måske ses vi :-) elles hav en god sommer. Fra d.9 juli til d 6 aug har vi sommer åbent i galleriet fra 12 til 17.
kærlig hilsen
Jens Galschiøt
***************************
Ferniserings indbydelse
JENS GALSCHIØT
TID: LØRDAG D. 26. JUNI // 14.00 – 16.00
STED: PARALLELVEJ 14, 9900 FREDERIKSHAVN
ÅBNINGSTALE:
KUNSTNEREN SELV
Udstillingen undersøger gentagelsens anatomi og den navnløse masses bevægelser - det er en blanding af skulptur, installation og, det kunstneren kalder, en løftet, humanistisk ”fuckfinger” til alle de ting i verden, der gør mennesket ansigts-, navn- og stemmeløst.
Jens Galschiøt er som kunstner både 1000% politisk og – paradoksalt nok -fuldstændig apolitisk: Hans klare formål med livet og med sin kunst er intet mindre end ”at bekæmpe al uretfærdighed i verden”. En ulige kamp på mange fronter!!!
I kampen for retfærdighed er Galschiøt da heller ikke bleg for at tage nogle omgange i bokseringen med denne verdens overgreb, racisme, krige, fattigdom, slaveri, vold og meget andet fra det globale syd, som vi ikke har så meget berøring med i denne del af verden, men som eksempelvis migrant- og børnearbejdere i Qatar, Dubai og Congo har som primært indhold i tilværelsen.
Vi glemmer det i en travl hverdag, når koteletterne skal vendes på grillen og Huawei´en granskes for de seneste uopsættelige nyheder, men Jens Galschiøt glemmer ikke noget som helst! Den gode hukommelse gør, at det er umuligt for ham at vende den anden kind til. Han kan ikke kigge væk, fordi som han siger:
”Ligeså snart man vender sig bort, har man tabt”.
Jens Galschiøt deler vandene, men af et rent hjerte. Han blev verdenskendt for sine happenings ved større begivenheder rundt omkring i verden. F.eks. havde Galschiøt, i forbindelse med klimatopmødet i København, opsat en skulptur ”Survival of the Fattest” ved siden af ”Den Lille Havfrue”. Værket ”Pillar of Shame” har ligeledes skabt en del kontrovers i Den kinesiske Folkerepublik.
Man møder som regel kunstneren i det offentlige rum og i forbindelse med større begivenheder, hvor han placerer sine klassiske bronzeskulpturer i urbane settings og i politisk-ideologiske hvepsereder, udstyret med (bedragerisk) sigende titler og udsagn. Han er på samme tid installatorisk og happening, street og monumental, skamfuld og håbefuld, symbolistisk og aktivistisk og meget andet modstridende.
HUSK CORONAPAS & GODT HUMØR!!!
Udstillingen vare indtil d.21 august
|
||
|
||
|
||
Denne mail er udsendt fra billedhuggeren Jens Galschiøts værksted.
Kontakt til værkstedet:
Galleri Galschiøt
Banevænget 22 5270 Odense N Tlf : (+45) 6618 4058 Portræt af Galschiøt med link til alle projekter fra hans værkstedet(PDF på engelsk)
200 sider E-bog om Galschiøt på dansk (PDF)
******************************************
******************************************
Af- og tilmelding af nyhedsbrev fra Jens Galschiøt
Vil du slettes fra denne infoliste så klik her: Afmeld min e-mail fra denne liste
Vil du opdatere dit navn-email m.m på listen: Opdater min profil
Vil du tilmelde dig til infoliste, så tryk her: Tilmelding til Galschiøts infoliste
|
Powered by YMLP.com | ||